Apps Der Kan Spare Dig Penge

Mobilen er efterhånden blevet en integreret del af mange danskeres hverdag, ja faktisk er mobilen efterhånden så vigtig, at mange har svært ved at undvære den i det daglige. De moderne smartphones kan jo rigtig mange ting, og fungerer efterhånden som en lille computer, og en af de ting man kan bruge mobilen til, er at spare dig penge – i hvert fald hvis du har nogen af de rigtige apps.

 

Nogen apps kan hjælpe dig til en bedre privatøkonomi via at holde styr på privatbudgettet, mens andre apps hjælper dig til at gøre en god handel.

 

Her er en oversigt over apps, der kan spare penge til dig:

 

Apps der kan spare penge til dig – Lommebudget app Lommebudget er en smart app og et godt hjælpeværktøj, såfremt du gerne vil holde øje med, og have styr på dit privatbudget. Med denne app skal du selv indtaste dine udgifter, og tildele hver udgift en kategori, samt om den enkelte udgift er en nødvendigheds- eller luksusvare. Grundlæggende fungerer denne app lidt ligesom et almindeligt budget-regneark med et tilhørende cirkeldiagram, som du bare kan have med dig i lommen hele tiden. Lommebudget appen hjælper dig med løbende at holde styr på dine udgifter til forbrug. På den måde ved du altid, hvor mange penge du har tilbage til resten af måneden.

Du kan få Lommebudget appen både til Android og Apple IOS

 

Apps der kan spare penge til dig – Spiir app Spiir er en lidt mere udvidet app end lommebudget appen, og er også en rigtig smart app til at holde øje med, og ikke mindst styr på din privatøkonomi. Med spiir appen kobler du din bankkonto til appen, og automatisk synkroniserer den dine pengeoverførsler samt dit forbrug, og placerer det under mere end 70 forskellige forbrugskategorier. Derudover kan du også indlæse kvitteringer, regninger og andre bilag som en PDF-fil direkte i appen.

Du kan få Spiir appen til både Android og Apple IOS

 

Apps der kan spare penge til dig – eTilbudsavis app – eTilbudsavis appen er, som navnet antyder en app med de klassiske butiksreklamer til eksempelvis Netto, Rema 1000, fakta, Føtex, Lidl, Jem & Fix, Jysk og mange flere, bare i elektronisk form. Det smarte ved denne app er, at du ved at trykke på de forskellige tilbud, automatisk kan tilføje de enkelte tilbud som du finder interessante til en indkøbsliste, som du kan bruge næste gang, du er ude og handle. Derudover kan du også søge efter specifikke produkter, og finde de bedste priser med denne app. – alt sammen baseret på butikker i nærheden af dig.

Du kan få eTilbudsavisen appen til både Android og Apple IOS

 

Apps der kan spare penge til dig – Too Good To Go app – Too Good To Go er en anden mobilapp, hvor du kan gøre en god handel. Denne danskudviklede app giver dig mulighed for at købe madvarer fra bagere, restauranter og supermarkeder, af friske varer, som ellers ville være smidt ud, til en lavere pris. Eksempelvis kan du i bagerforretninger købe brød, boller og kager, der ikke er blevet solgt den pågældende dag til reducerede priser, eller købe takeaway bokse fra restauranter til en reduceret pris. Too Good To Go appen kan klart anbefales, og et initiativ, der også støtter madspild.

Du kan få Too Good To Go appen til både Android og Apple IOS 

 

Apps der kan spare penge til dig – FDM app Er du på jagt efter billig benzin, så kunne FDMs app være noget for dig. Med denne app får du en oversigt over benzinstationer i nærheden af dig med deres respektive priser, samt hvornår denne sidst blev opdateret. Her kan du se indrapporterede benzinpriser for både de tankstationer, du ofte bruger, og for tankstationer indenfor 10 kilometers afstand. Det giver dig bedre mulighed for at kunne tanke billigst muligt på den strækning, som du kører. Appen kræver dog, at priserne bliver indberettet af bilister rundt om i landet, der så til gengæld kan veksles til et lod i forskellige konkurrencer. Appen kan også bruges til få forskellige FDM rabatter, såfremt du er medlem af FDM, samt andre FDM fordele.

Du kan få FDM appen til både Android og Apple IOS

 

Apps der kan spare penge til dig – Momondo app I denne app kan du nemt søge efter og sammenligne flyrejser, så du kan finde den billigste tur, den hurtigste tur, eller den med færrest skift. Udover fly kan du også finde mange forskellige muligheder for overnatning, og sammenligne de forskellige hotellers priser og anmeldelser. Med andre ord er Momondo appen rigtig god for dig, der elsker at rejse, og samtidig gerne vil gøre det billigst muligt.

Du kan få Momondo appen til både Android og Apple IOS

 

Apps der kan spare penge til dig – Buy Me a Pie shoppingliste app – Buy Me a Pie appen er rigtig god til at oprette indkøbslister, der dels er nemme at bruge, og dels gør det nemt at holde sig til indkøbslisten, så man kan undgå eventuelle fristelser og impulskøb. Derudover har denne app en rigtig smart funktion, fordi du kan dele din indkøbsliste med andre, så resten af familien kan tilføje ting, der skulle mangle, eller selv gå ud og købe tingene på listen.

Du kan få Buy Me a Pie appen til både Android og Apple IOS 

 

Apps der kan spare penge til dig – DBA Er du på udkig efter noget helt bestemt, så kan det måske være en idé at undersøge, om du kan købe det brugt eller som et fejlkøb, inden du farer ud og giver fuld pris for produktet. Et oplagt sted at søge, hvor der er gode penge at spare, er naturligvis på Den Blå Avis (DBA). Deres hjemmeside er selvfølgelig én, som de fleste kender til, men også deres app til mobiltelefoner fungerer rigtig godt. Du kan alt det, som du normalt har mulighed for på DBAs webside, der giver dig adgang til Danmarks største markedsplads med køb og salg af nye og brugte ting – direkte via din mobil. Her finder du alt fra campingudstyr til biler, tilbehør til hjemmet, elektronik produkter, og meget mere, og så kan du endda ringe eller skrive en SMS direkte efter at have fundet en ønsket annonce.

Du kan få DBA appen til både Android og Apple IOS

—————————————
Ovennævnte apps kan spare dig penge i det daglige, og vil du have yderligere sparetips, så kan du læse flere sparetips i vores sektion Penge og Privatøkonomi samt sektionen Hus og Have

 

TILMELD "GODE TIPS 4 YOU" NYHEDSBREV
I agree to have my personal information transfered to MailChimp ( more information )
Modtag "Gode Tips 4 You" Nyhedsbrev ca. 1 gang om måneden, hvor du får en oversigt over nye artikler på Gode Tips 4 You. Der kommer ca. 15-20 nye artikler hver måned med spændende og brugbare tips, som kan gøre din hverdag lettere.
VI HADER SPAM. Din email vil selvfølgelig aldrig blive delt eller solgt til 3. part.
Submit your review
1
2
3
4
5
Submit
     
Cancel

Create your own review

Gode Tips 4 You
Average rating:  
 0 reviews