Barcelona – Her Er Tips Til Kendte og Ukendte Seværdigheder

 

Barcelona er en af de få byer i Europa, som både rummer smuk arkitektur, innovativ gastronomi, pulserende natteliv og lækre strande. Mange der har været i Barcelona kender de kendte seværdigheder, hvoraf mange har Gaudi’s aftryk og kendte seværdigheder er eksempelvis:

 

  • La Sagrada Familia – Gaudi dedikerede mere end 43 år af sit liv på denne stadig ufærdige katedral, som anses for at være hans mesterværk. Gaudis tanke med kirken, var at afspejle Jesus’ fødsel, død og genopstandelse, og når kirken en dag står færdig, vil den have 18 tårne i alt – 12 tårne som repræsenterer de 12 apostle, 4 tårne for evangelisterne, og 2 tårne som symboliserer Jesus og Jomfru Maria.
  • Casa Batlló blev bygget 1904-1906 og var Gaudis første højdepunkt i sin karriere. Bygningen brød med dengang traditionel arkitektur, og var for tiden et meget anderledes byggeri.
  • Casa Milla – Casa Mila, er et andet stort mesterværk af Gaudi, opført i 1906-1910. Bygningen (også kaldes La Pedrera = Stenbruddet) er en beboelsesejendom, der ligger i det meget fashionable kvarter langs Passeig de Grácia. Bygningen er en flot serie af skønne kurver, hvor blandt andet balkonerne mod vandet er udformet som bølger.
  • Park Güell – Park Güell blev bygget af Gaudi i 1900-1914. Parken er i dag måske nok en af Gaudis mest populære værker, og både lokale og besøgende fra resten af verden bruger parken flittigt, for at vandre ned ad de snoede stier, og nyde denne modernistiske arkitektur af Gaudi.
  • La Rambla – La Rambla er Barcelonas mest kendte, populære, lange og brede gågade. Den løber helt oppe fra byens centrum, Placa Catalunya, og ned til den smukke gamle havn. På Ramblaen finder du masser af liv og glade dage, i alle døgnets timer – udover de mange små butikker og boder, er det især alle musikanterne, og gøglerne Ramblaen er kendt for.
  • Picasso museet – Er du til kunst og i særdeleshed Picasso, så er det et must at besøge Picasso museet i Barcelona. Museet åbnede – på opfordring af Picasso selv, i 1963 og omfatter den største samling af Pablo Picassos samlede værker, fra især Picassos unge år i Barcelona.

 

Men hvis også vil opleve interessante steder, der ikke lige står på side 1 i turistguiderne, og hvor du undgår den store mængde af turister, som du ofte oplever på ovennævnte steder, så er her et par gode tips, når du begiver dig ud i Barcelonas gader med fristelser og nydelse for alle sanser.

 

Ukendte perler i Barcelona:

 

Seværdigheder Barcelona – Byens gamle fiskekvarter – Byens gamle fiskerkvarter, la Barceloneta, er et sted for rejsende med kulinariske interesser. Her finder man talrige tapasbarer og gamle sømandsknejper, og på menuen er fortsat fisk og skaldyr, som mormor tilberedte det hjemme i sit lille køkken. Et godt bud på en god restaurant finder du i det modsatte hjørne af den livlige, centrale plads, Plaça Poeta Bosca. Selv om man dårligt kan finde et navneskilt, gemmer en af Barcelonas bedste restauranter, La Cova Fumada (Den røgfyldte Hule) sig her.

Med mama som overvåger af aktiviteterne i det lille køkken, og hendes to sønner som henholdsvis cheftjener og manden bag baren er det lille familieforetagende leveringsdygtig i blæksprutte, fisk, ansjoser, artiskok og den lokale specialitet, bombas (kugler af kartoffel med kød i midten). Det kan dog være svært at hitte ud af, hvad “Hulen” egentlig har at byde på, da menuen kun er nedfældet med nærmest ulæselig skrift på en tavle. Men restauranten er en oplevelse, og skyller man maden ned med vermouth, er man helt i tråd med de bedste skikke i kvarteret.

La Cova Fumada, Baulard 56.

 

 

Seværdigheder Barcelona – Parc del Fòrum – I Barceloneta-parken spiller det lokale hold CF Barceloneta med havudsigt, og den canadiske arkitekt Frank O. Gehrys store guldfisk, Peix, har været stødt på grund, siden De Olympiske Lege besøgte byen i 1992. Tag en tur langs stranden, og efter noget tid når du frem til Parc del Fòrum, hvis skæve vinkler og skarpe hjørner rager op på kanten af havet. Arkitekturparken fra 2004, der lægger grund til flere koncerter og den årlige sommerfestival Primavera, er det perfekte sted at iagttage solnedgangen på modernistisk vis.

Parc del Fòrum, Avinguda Diagonal 1.

 

 

Seværdigheder Barcelona – Rambla Raval – Barcelonas kendte Rambla går jo fra havnen til den centrale Plaça Catalunya, men er ikke den eneste Rambla i byen – den gamle arabiske bydel råder nemlig over en mindst lige så livlig rambla. På Rambla Raval finder man servering af enhver art: fra de prostitueredes ydelser over kold øl og stærk, arabisk kaffe. Gaden forbinder moderne kunsttempler som Filmoteca og museet for moderne kunst, MACBA, hvis ydre er affyringsrampe for skateboard-atleter fra hele verden. Og i sidegaderne bugner det med lækkerier i delikatessebutikker og små, moderne perler med design.

 

 

Seværdigheder Barcelona – Plaça de Sant Felip Neri – På en af byens smukkeste, mest maleriske pladser, Plaça de Sant Felip Neri, kan man starte dagen med skøn kaffe i ro og mag. Med mindre man kigger lidt for grundigt på hullerne i muren på den fine barokkirke fra 1752 på pladsen. Det er skudhuller fra de hundredvis af mennesker, der blev henrettet her af Francos fascistiske styrker, efter at de havde erobret Barcelona og dermed definitivt vundet borgerkrigen i 1939. Er det ikke død nok til morgenkaffen, mistede 20 børn livet på pladsen, da en bombe ramlede ned her tidligere i borgerkrigen, og byens berømte arkitekt, Antoni Gaudí, var såmænd på vej til et besøg i kirken, da han gik ud foran en sporvogn og døde i 1928. Men kan man abstrahere fra alt det døde er det en utrolig hyggelig plads.

Plaça de Sant Felip Neri

 

 

Seværdigheder Barcelona – Jødebjerget – Fra Montjuïc, Jødebjerget, ved havnen kan man beskue de olympiske anlæg fra 1992 eller opsøge freden i de dødes by, den enorme kirkegård Cementiri Sud-Oest, der breder sig over bjergskråningerne mod havet. Igen stikker borgerkrigen sin lange næse frem og skygger for det moderne Spanien. Her er over 4.000 ofre for Francoregimet begravet i massegrave. Mindesmærket for martyrerne, El Fossar de la Pedrera, tegnet af arkitekten Beth Galí, er et fredeligt og melankolsk sted i den ellers så pulserende Barcelona. Tag turen op i højderne til fods, med bus, det lille kabeltog eller den maleriske svævebane over havnen (kan ikke anbefales, hvis man har klaustrofobi eller højdeskræk).

Cementiri Sud-Oest, Mare de Deu del Port 56.

——————————————–

Tag en tur til Barcelona og oplev byens fantastiske liv og stemning. Der er kun ét problem forbundet med at gå rundt i Barcelonas dejlige stemning. Det er så forbasket svært at komme hjem til hotellet, og passer din sengetid. Prøv det 🙂

TILMELD "GODE TIPS 4 YOU" NYHEDSBREV
I agree to have my personal information transfered to MailChimp ( more information )
Modtag "Gode Tips 4 You" Nyhedsbrev ca. 1 gang om måneden, hvor du får en oversigt over nye artikler på Gode Tips 4 You. Der kommer ca. 15-20 nye artikler hver måned med spændende og brugbare tips, som kan gøre din hverdag lettere.
VI HADER SPAM. Din email vil selvfølgelig aldrig blive delt eller solgt til 3. part.
Submit your review
1
2
3
4
5
Submit
     
Cancel

Create your own review

Gode Tips 4 You
Average rating:  
 0 reviews