Beboelse På Mars – Hvordan og Hvornår ?

 

Den hollandske entreprenør og iværksætter Bas Lansdorp har grundlagt organisationen Mars One , og han ser rejsen til Mars som “det næste store skridt for menneskeheden”. Mars One er et privat, hollandsk projekt, hvor flere personer bliver sendt til Mars for at skabe en koloni, og leve der resten af deres liv.

Hvis planerne udføres som organisationen Mars One har opsat, så vil vi mennesker sætte vores første fodaftryk på planeten Mars allerede i år 2025. Mars One har opnået stor opmærksomhed verden over med sin ide om at lave reality-tv ud af at sende mennesker til Mars – UDEN en returbillet.

 

Her er nogen facts om Mars One:

 

  • Mars One er et privatejet, hollandsk projekt.
  • Formålet med projektet er at skabe en permanent mission med beboelse på Mars.
  • Mars One har lukket for optagelse af flere ansøgninger om at komme til Mars, og i alt har over 200.000 mennesker ansøgt om at blive Marsboere – heraf 489 danskere.
  • I 2018 skal der sendes en ubemandet mission til Mars, som skal teste området og finde det rigtige sted at bygge Mars One-basen.
  • I 2025 skal første del af basen fungere. Derefter bliver det første hold på fire mennesker sendt til Mars.
  • Derefter sendes der et nyt hold på fire personer til Mars med flere bygningsdele, så basen bygges større.
  • Ingen af de frivillige i Mars One-projektet vender tilbage til Jorden.

 

 

Lad os lige tage nogen fakta om Mars:

 

  • Mars er den planet i vores solsystem, hvis overflade minder mest om Jordens.
  • Mars har en afstand til solen på ca. 228 mio. km og en afstand til Jorden på ca. 227 mio km. Til sammenligning er månens afstand til Jorden ca. 400.000 km.
  • Mars er meget mindre end Jorden og har kun en tynd atmosfære.
  • Mars har bjerge og sletter, is ved polerne og blæsevejr. Dens højeste bjerg er over dobbelt så højt som Mount Everest.
  • Mars temperaturer svinger meget fra op til 20 grader om dagen, og ned til minus 150 grader om natten. Planeten har en meget tynd atmosfære. Der findes kun en smule ilt på Mars.

 

 Beboelse på Mars – Er Mars One’s opstillede plan realistisk ?

 

Forskere er meget kritiske overfor Mars One’s opstillede plan, og de væsentligste kritikpunkter går på:

 

  • Mars One’s tidsplan er fuldstændig urealistisk – især set i lyset af, at organisationen har ikke nogen historik med forskning og tests på Mars. Forskere vurderer, at der måske går op til 50 år før beboelse på Mars er realistisk.
  • Mars One opererer med et budget på 6 milliarder dollars til at foretage deres Mars Mission, og det budget er ifølge forskere alt for lille i forhold til de målsætninger som Mars One har opstillet i relation til den know-how Mars One har på nuværende tidspunkt.
  • Selvom om man ville kunne klare missionen indenfor budgettet på 6 milliarder dollars, så har Mars One endnu langt fra fået rejst denne kapital.
  • Alene turen ud til Mars vil tage omkring et halvt år – til sammenligning fløj astronauter frem og tilbage til Månen på i alt 8 dage – og det har Mars One slet ikke ressourcer og know-how til at kunne håndtere.
  • Der skal dyrkes rigtig meget mad, såfremt beboerne skal leve permanent på Mars. Hvis eksempelvis produktionssystemet bryder sammen, og beboerne på Mars pludselig ikke kan producere ilt, vand, varme eller mad, så er der rigtig lang vej til hjælpen. Det er svært at teste pålidelige systemer under så fremmedartede forhold, med så kort en tidshorisont som Mars One projektet har.
  • Da temperaturen svinger så meget på Mars, så er beboerne meget afhængige af, at deres huse er godt isolerede, og at varmesystemet altid virker. Ellers vil de ikke kunne overleve på planeten. Det vil være meget vanskeligt at få gjort sådan noget driftssikkert med så kort en tidshorisont.
  • Hvis det kan lade sig gøre teknologisk, så er en anden kæmpe udfordring det menneskelige og psykologiske aspekt. Alene det at holde ud at være sammen med de samme fire mennesker (og måske lidt flere løbende) resten af livet. Som udgangspunkt vil det nok være fire mennesker af forskellig nationalitet og baggrund, der sendes op til Mars. At få det til at fungere på det menneskelige plan med 4 mennesker med forskellig kulturel baggrund vil blive en ekstrem svær udfordring, og at få dem til at stå sammen og holde hinanden ud år efter år, uden nogen form for anden fysisk menneskelig kontakt udefra. Der vil være en meget stor risiko for kæmpe personkonflikter, som potentielt også kan få en katastrofal udgang. Det er svært forberede sig på, hvordan folk udvikler menneskeligt og psykologisk i sådan en isoleret tilværelse.

———————————————-

Umiddelbart ser projektet vanskeligt ud, og skal der være realisme i Mars One projektet kræver det nok, at en idealistisk mange milliardær (i dollars) fatter seriøst interesse for projektet, og skyder et kæmpe sponsorat i projektet (eller anden seriøs finansiering), for at projektet skal have mulighed for at blive realiseret. Tidsmæssigt ser tidshorisonten med permanent beboelse på Mars om mindre end 10 år urealistisk ud, med det nuværende stadie af projektet.

 

TILMELD "GODE TIPS 4 YOU" NYHEDSBREV
I agree to have my personal information transfered to MailChimp ( more information )
Modtag "Gode Tips 4 You" Nyhedsbrev ca. 1 gang om måneden, hvor du får en oversigt over nye artikler på Gode Tips 4 You. Der kommer ca. 15-20 nye artikler hver måned med spændende og brugbare tips, som kan gøre din hverdag lettere.
VI HADER SPAM. Din email vil selvfølgelig aldrig blive delt eller solgt til 3. part.
Submit your review
1
2
3
4
5
Submit
     
Cancel

Create your own review

Gode Tips 4 You
Average rating:  
 0 reviews