Bedste Gratis Spil Til Børn – Her Er Nogen Gode Tips

 

En tablet med det rigtige indhold kan gøre rejsetiden eller en regnvåd dag lidt sjovere for både dig og dit barn, men hvad er det bedste gratis spil til børn ?  De bedste apps som du skal have til dit barn, skal være de spil,der stimulerer barnets kreativitet, nysgerrighed og opfindsomhed, men samtidig er enkle og intuitive, så dit barn bliver selvstændig omkring spillet. Der er masser af børnespil på nettet, men man skal passe på med, at nogen af spillene er reklamefælder, som har til formål at få dig til at svinge dankortet.

 

Her er nogen gode tips til de bedste gratis spil til børn, der har en god og sund stimulering af dit barn:

 

 

Bedste gratis spil til børn – Sago Mini Friends – sjovt og intuitivt (2-4 år)
————————————————————————————————————————-

Det her er en fantastisk begynder-app til dit barn. I spillet besøger man de søde venner og hygger sig med små opgaver, som fremmer kreativitet, empati og evnen til at dele. Der er 5 venner og mere end 10 sjove og underholdende opgaver. Leg med venner er en vigtig del af dit barns liv, og med den betroede app Sago Mini Friends kan dit barn fører an i legen. Appen er en del af den prisvindende pakke af Sago Mini-apps, og Sago Mini Friends er en enkel og intuitiv app, og så kan dit barn gå i gang med spillet med det samme. Sago Mini Friends kan spilles på både iPad og Android.

 

 

Bedste gratis spil til børn – Draw a Stickman (4 år og opefter)
—————————————————————————————————-

Start med at tegne din egen tændstikmand og lad ham/hende være helten i dit eget store eventyr. Man tegner nemlig sit helt eget eventyr i Draw a Stickman. Ved hjælp af diverse tegneredskaber og skabeloner og selvskabte tændstiksmennesker kan dit barn skabe et sjovt eventyr. Både dit barn og du vil finde dette spil sjovt, og Draw a Stickman kan udfordre jeres kreative sans. Ideen med at tegne sin helt egen pindemand, og få den til at gå rundt på skærmen er en virkelig sjov og kreativ måde til at få nogen sjove og fornøjelige stunder sammen. Der findes både en betalt og gratis version af app’en, men den gratis er rigtig god og værd at prøve. Kan spilles både på iPad og Android.

 

 

Bedste gratis spil til børn – Hoopa City 2 – så skal der bygges (3-10 år)
———————————————————————————————————————-

Med Hoopa City 2 kan dit barn bygge alt det der kendetegner en by med huse, skoler, indkøbscentre, veje og strande. Dit barn vil finde det spændende at finde ud af, hvilke byggematerialer der skal bruges til de enkelte ting, og hvordan tingene skal kombineres, for at kunne bygge en by op. Hoopa City 2 App’en er meget kreativ, nem at bruge og barnet kan hurtigt se en udvikling med det der kan laves.

Hoopa City 2 har mange kombinationsmuligheder, og samtidig har det meget enkle design, der er let at afkode for også mindre børn. Endvidere er det en smart ting, at byerne kan gemmes og så kan dit barn bygge videre på dem på et senere tidspunkt. Der kan gemme op til 20 byer. Hoopa City 2 har ligget på App Stores top 5 over børne-apps i mere end 30 lande og har vundet en ‘Editor’s Choice Award’ i ‘Children’s Technology Review’. Kan spilles både på iPad og Android.

 

 

Bedste gratis spil til børn – Thinkrolls 2 – Begavet og sjovt (3 – 8 år)
—————————————————————————————————————–

Thinkrolls er et sjovt labyrintspil, hvor dit barn på egen hånd skal finde vej, planlægge og udtænke løsninger på et problem.

Uden dit barn ved det, lærer barnet at udnytte ting som tyngdekraft, varme, elasticitet, opdrift, acceleration m.m. Og så udfordrer spillet dit barn til at tænke kreativt og anderledes. Der er 2 sværhedsgrader, så både de små og lidt større større børn kan blive udfordret. ‘Think rolls 2’ er vinder af “Google Play 2016 Award”. Fordelen ved denne app er, at den ikke bare underholder, men også har en form for læringsværdi. Kan spilles både på iPad og Android.

 

 

Bedste gratis spil til børn – Ravnerok – Årets Børnespil – (4 – 10 år)
——————————————————————————————————————-

Ravnerok er ikke gratis og et brætspil, men det vigtigt for det sociale, at dit barn sammen med andre børn eller dig som forældre kan spille spil, hvor man har en social kontakt.

Ravnerok er en rigtig god blanding mellem held og taktik, og dette børnespil er bygget for kun to spillere. Den lodrette spilleplade med søde træ-ravne er fængslende og original, og spændingen er høj, idet både bluff, held og hukommelse er afgørende i spillets udførelse.

Det foregår på den måde, at der sidder 2 spillere på hver side af en mur, og så skal hver spiller prøve at placere hver deres ravne på de bedste pladser – og samtidig vælte modstanderens ravne ned fra muren. Når man slår med terningen, skal man enten placere en ravn på sin side af muren, flytte en ravn i sikkerhed eller prøve at vælte sin modspillers ravne ned, ved at fjerne en mursten i muren.

Vinderen er den der har flest ravne siddende på muren når spillet slutter. Spillet er kåret til årets børnebrætspil i 2016 og her kan  du se hvordan børnespillet Ravnerok foregår

 


 

Hvad man synes er det bedste gratis spil til børn er selvfølgelig meget individuelt, og nogle af de gode spil kan også koste en smule, men ovennævnte tips til børnespil kan give dig input til nogen spil, der er både sjove og lærerige for dit barn. God fornøjelse 🙂

TILMELD "GODE TIPS 4 YOU" NYHEDSBREV
I agree to have my personal information transfered to MailChimp ( more information )
Modtag "Gode Tips 4 You" Nyhedsbrev ca. 1 gang om måneden, hvor du får en oversigt over nye artikler på Gode Tips 4 You. Der kommer ca. 15-20 nye artikler hver måned med spændende og brugbare tips, som kan gøre din hverdag lettere.
VI HADER SPAM. Din email vil selvfølgelig aldrig blive delt eller solgt til 3. part.
Submit your review
1
2
3
4
5
Submit
     
Cancel

Create your own review

Gode Tips 4 You
Average rating:  
 0 reviews