Budapest Hvad Skal Man Se ?

 

Ungarns hovedstad Budapest er en af de Europæiske byer, man kan blive ved med at rejse til, og hver gang opdage og opleve noget nyt. Hvis du har interesse for kultur, så kan et weekendophold i Budapest dreje sig om byens overdådige udvalg af kulturelle aktiviteter, der kan tilfredsstille selv den mest krævende kulturforbruger, uanset om man vægter opera og klassisk musik, jazz, rockmusik, streetart eller kunst. Er du til kulinariske oplevelser, så har Budapest også her et rigt udvalg af spændende muligheder.

 

Budapest er kontrasternes by, ment på den gode måde, og nok så væsentligt som turist, så er Budapest en by, hvor prisniveauet fortsat ligger på omkring det halve af det danske.

 

Ungarsk på 1 time

Det giver altid bonus overfor de lokale at kunne lidt af det lokale sprog, eksempelvis når du skal bestille mad og drikkevarer. I Ungarn, hvor sproget ikke ligner andre af de sprog, de fleste danskere kender, vil sproget formentlig være en langt større udfordring end i de fleste andre lande. Derfor kunne det være oplagt at starte opholdet i Budapest med et lynkursus i Ungarsk. Hos Fungarian tilbyder man sådant et kursus under temaet ‘Ungarsk på en time’ og lover, at kursisterne efter et gennemført kursus, ikke blot vil være i stand til at bestille mad og drikkevarer, men også at tælle på ungarsk, samt at lære lidt om det ungarske sprog.

 

Lektionerne bliver varetaget af universitetsuddannede lærere og finder sted på Zenit Café. Lektionen, som kan bestilles på Fungarians hjemmeside, koster ca. 150 kroner og inkluderer en drink.

Du kan se mere om Fungarian Her

 

Her er gode tips til interessante steder i Budapest

 

Budapest hvad skal man se ? Kulturhuset – Müpa Budapest

Müpa Budapest er formentlig hele Centraleuropas største kulturinstitution, hvor man på ét sted kan opleve alt fra klassisk opera og ballet, over orkestermusik, moderne populærmusik, verdensmusik og jazz, til moderne cirkus, dans og film. Müpas imponerende bygning, som åbnede i 2005, er en oplevelse for sig og består af sale i forskellige størrelser til forskellige formål, hvor Béla Bartók koncertsalen – med et af verdens største koncertorgler – er den største og mest imponerende.

 

Det er nemt at købe billetter online og i øvrigt følge med i Müpas repertoire, således at man kan planlægge sit besøg i Budapest i forbindelse med en koncert i Müpa, eller andet der har din interesse.

Her er link til Müpa Budapest

 

Budapest hvad skal man se ? Kunsthallen Mücsarnok

Kunsthallen Mücsarnok har den største udstillingskapacitet i Budapest, og vil man besøge alle udstillinger i huset, skal man beregne god tid til besøget. Mücsarnok har forskellige repræsentative udstillinger af ungarske og udenlandske kunstnere, ofte temaudstillinger og udstillinger af moderne kunst.

 

Som på de fleste andre museer og udstillingssteder i Budapest er selve bygningen bygget i neoklassicisme stil, og er en af attraktionerne. Mücsarnok ligger på Hösök Ter (Heltenes plads) lige over for kunstmuseet, som dog desværre er lukket frem til marts 2018 på grund af renovering.

Link til Mücsarnok 

 

Budapest hvad skal man se ? Budapests Markedshal – En af de største i Europa

Budapests smukke markedshal, der alle dage undtagen søndag, bugner af friske råvarer, krydderier, pølser, oste og blomstrer, er ikke kun Budapests største, men en af de største i hele Europa. Hallen blev opført i 1892-96 med en indendørs kanal, hvor både fra Donau kunne lægge til med varer. Hallen blev voldsomt beskadiget under Anden Verdenskrig og har i mange år været lukket. Hallen er gennemrenoveret i 1994.

Link til Budapets Markedshal

 

Budapest hvad skal man se ? Loppemarked i Petöfi Csarnok

Hallen Petöfi Csarnok og området omkring hallen, bliver hver lørdag og søndag formiddag forvandlet til et af Centraleuropas største loppemarkeder, hvor klenodier fra Den Røde Hær og andre koldkrigssouvenirs, samt et utal af ting som porcelæn, tøj, elektronisk isenkram bliver omsat til penge. Et farverrigt loppemarked, som er værd at opleve.

Link til Loppemarked i Petöfi Csarnok

 

Budapest hvad skal man se ? Gastronomi i Michelinklasse

Hvad kan blive en bedre afslutning på begivenhedsrig weekend i Budapest end en frokost på en af Budapests Michelinrestauranter.  Borkonyha Winekitchen er formentlig den mest afslappede af dem. Det er nødvendigt at bestille bord.

Link til Borkonyha Winekitchen

TILMELD "GODE TIPS 4 YOU" NYHEDSBREV
I agree to have my personal information transfered to MailChimp ( more information )
Modtag "Gode Tips 4 You" Nyhedsbrev ca. 1 gang om måneden, hvor du får en oversigt over nye artikler på Gode Tips 4 You. Der kommer ca. 15-20 nye artikler hver måned med spændende og brugbare tips, som kan gøre din hverdag lettere.
VI HADER SPAM. Din email vil selvfølgelig aldrig blive delt eller solgt til 3. part.
Submit your review
1
2
3
4
5
Submit
     
Cancel

Create your own review

Gode Tips 4 You
Average rating:  
 0 reviews