Computer Sikkerhed – Gode Tips Til At beskytte Din Computer Mod Hackerangreb

 

Hackerangreb mod computere er efterhånden et stigende problem i vores digitale verden, og det er desværre ikke muligt at sikre sig 100 procent mod hackerangreb, men der er dog nogen grundlæggende tiltag man kan gøre, for at gøre livet sværere for evt. hackere.

 

10 tips til bedre computer sikkerhed

 

 

1. Computer sikkerhed – Beskyt din computer med et antivirusprogram

Både dine pc’er, mobiler og tablets skal beskyttes mod skadelige programmer.

Benyt altid et antivirusprogram, der som minimum indeholder antivirus, antispyware, spamfiltrering, antiphishing og firewall til at forbedre din computer sikkerhed. Antivirusprogrammet skal opdatere sig selv automatisk. Der findes falske antivirus-programmer, så den bedste løsning er, at du installerer et antivirus program udviklet af en af de troværdige antivirusproducenter. Du kan læse mere om gode gratis antivirus programmer Her

 

2. Computer sikkerhed – Hold din computer opdateret

Hackere og skadelige programmer udnytter oftest sikkerhedshuller i programmer og styresystemer med lav computer sikkerhed. Derfor er det vigtigt løbende at holde både dine programmer, og styresystem opdateret. Vælg automatisk opdatering, når du har mulighed for det, så nye sikkerhedshuller automatisk bliver lukket. Det er især vigtigt, at du får opdateret dine internet browsere og udvidelser til dem, afhængig af, hvilken du foretrækker at bruge Google Crome, FireFox, Microsoft eller andre internet browser programmer.

 

3. Computer sikkerhed – Pas på med downloads, når du besøger hjemmesider du ikke kender

Et besøg på en hjemmeside kan risikere at smitte din computer med virus. Risikoen er størst, hvis du som nævnt tidligere ikke har opdateret dine programmer og browser, men der findes også trusler, som udnytter sikkerhedshuller, der endnu ikke er rettet. Tjek derfor at sikkerhedsniveauet i din browser er indstillet på en måde, så du altid bliver spurgt, inden du får overført informationer, filer eller programmer til din computer.

 

4. Computer sikkerhed – Pas på uopfordrede mails

Du kan ikke altid være sikker på, at en mail rent faktisk også kommer fra den, der står som afsender. Links i mails kan sende dig andre steder hen, end det der umiddelbart vises. Vær derfor meget varsom med at klikke på links eller følge anvisninger i e-mails, du får tilsendt uopfordret. Åbn ikke vedhæftede filer i mails, du får tilsendt uopfordret. Dette gælder også, når en mail ser ud til at komme fra en, du kender. Svindlere prøver hele tiden at franarre dig fortrolige data. De sender ofte en mail med et link, der foregiver at videresende dig til eksempelvis din bank eller til Skat. Hvis du klikker på linket, og udfylder oplysningerne, ender dine oplysninger hos svindlerne.

Din bank og offentlige myndigheder vil typisk aldrig sende dig mails med links, du skal klikke på. Når du modtager mail som afsender gerne vil have, at du trykker på, så kan det være en god idé at holde musen henover linket uden at klikke på det. På denne måde popper linkadressen nemlig frem, og ved at holde musen henover, vil det vise dig, hvor linket peger hen, og kommer det fra en svindler vil mailadressen typisk være forskelligt fra det, der står i e-mailen.

 

5. Computer sikkerhed – Brug gode passwords

God computer sikkerhed er lig med lange passwords, der indeholder både tal, tegn og bogstaver. Brug forskellige passwords til forskellige tjenester. Derved undgår du, at afsløringen af et enkelt password giver hackere adgang til alle dine tjenester. Log af, så snart du er færdig med at bruge en tjeneste. Skift password jævnligt. Brug 2-trins adgangskontrol, de steder hvor du har mulighed for det. (eksempelvis Google og Dropbox).

 

6. Computer sikkerhed – Tag backup af data på din computer

For at lave en god computer sikkerhed skal du løbende tage backup af dine dokumenter, din mail, billeder og andre filer på din computer. Det sikrer dig mod at miste data, hvis din computer, bliver hacket, stjålet, tabt eller går i stykker. Her er det også vigtigt at bruge backupsystemer fra en troværdig leverandør, eller backup på en ekstern harddisk.

 

7. Computer sikkerhed – Pas på flytbare medier

USB-nøgler, cd’er og transportable harddiske kan risikere at være inficeret med skadelige programmer. Det er bedst at undgå at bruge eksterne enheder, hvis de har været tilknyttet en computer, du ikke kender.

 

8. Computer sikkerhed – Pas på med at bruge åbne WiFi netværk

Hvis et wifi netværk ikke er beskyttet med kryptering, kan en hacker på netværket se, hvad alle andre sender på netværket. Selv om du for eksempel kun bruger et åbent wifi net på en café til at se på en webside, henter din computer måske en mail ind på din mailkonto i baggrunden. Dette vil give en hacker mulighed for at opsnappe adgangskoden til din mailkonto. De åbne trådløse wifi netværk du benytter bør derfor være beskyttet med kryptering, eksempelvis af typen WPA eller WPA2.

 

9. Computer sikkerhed – Brug din sunde fornuft

Hvis du eksempelvis modtager en mail eller ser en webannonce med et tilbud, der lyder for godt til at være sandt, så er det sikkert rigtigt. God computer sikkerhed er også at bruge din sunde fornuft og dømmekraft til at sortere svindlerne fra. Tænk også over det, før du deler information med omverdenen via eksempelvis sociale netværk. Overvej, hvordan uvedkommende kan misbruge det, du deler. Videresend ikke links og dokumenter, som du ikke selv kan stå inde for. Det er en god ide at bede om hjælp hos nogen som ved mere end du selv gør, hvis du er i tvivl.

 

10. Computer sikkerhed – Sikre webcam i din computer

Så du vil være helt sikker på, at du eksempelvis ikke får hacket dit webcam og måske udsættes for sextortion – afpresning, hvor hackerne har intime billeder af dig i afklædt tilstand, som din computers webcam har optaget af dig, uden at du har vidst det, så kan det være en god idé simpelthen at sætte din computers webkamera ud af drift, når du ikke bruger det.

Meget simpelt kan det gøres ved at sætte et stykke mørkt tape henover din computers webkamera, når du ikke bruger kameraet. Så, selv hvis en hacker får adgang til din computer og prøver at filme, vil hackeren ikke kunne se andet end en sort baggrund. Dette råd er helt lavpraktisk, men et meget effektivt råd i til at beskytte din computers webkamera.

TILMELD "GODE TIPS 4 YOU" NYHEDSBREV
I agree to have my personal information transfered to MailChimp ( more information )
Modtag "Gode Tips 4 You" Nyhedsbrev ca. 1 gang om måneden, hvor du får en oversigt over nye artikler på Gode Tips 4 You. Der kommer ca. 15-20 nye artikler hver måned med spændende og brugbare tips, som kan gøre din hverdag lettere.
VI HADER SPAM. Din email vil selvfølgelig aldrig blive delt eller solgt til 3. part.
Submit your review
1
2
3
4
5
Submit
     
Cancel

Create your own review

Gode Tips 4 You
Average rating:  
 0 reviews