Den Gamle By I Århus – Her Er Nogen Gode Tips

 

Den Gamle By i Århus er en tidsrejse tilbage i tiden til glæde for hele familien, og en helt unik seværdighed i Aarhus. Så er du på besøg i Århus og har tiden til det, så skal der tungtvejende grunde til at gå udenom Den Gamle By i Århus. Det er helt naturligt en af landets mest besøgte museer, og har de maksimale tre Michelin-stjerner i Travel Guiden.

 

Reelt er der tale flere museer samlet i en lille by bestående af ca. 75 huse fra de seneste 500 år af Danmarks historie. Mange af husene er et besøg hver i sig selv, og flere af husene har historiske samlinger, omkring temaer som eksempelvis legetøj, skomageri og køkkentøj.

 

Den Gamle By i Århus er verdens ældste frilandsmuseum for købstædernes historie og kultur. Museet er opbygget nøjagtig som en gammel købstad, hvori husene stammer fra 1500 tallet. Husene er hentet fra forskellige gamle byer rundt omkring i Danmark. Man kan blandt andet opleve genopførslen af Møntmestergården fra Borgergade i København, Helsingør Teater, samt Eilschous boliger, som oprindeligt lå i det kvarter, hvor H.C. Andersen voksede op i Odense.

 

En gåtur gennem Den Gamle By i Århus er en helt speciel oplevelse, som giver et unikt indblik i købstadens lange historie, og er inddelt i følgende tidshistorier:

 

Gamle by i Århus – Før år 1900
———————————————————-

Den ældste del af Den Gamle By i Århus er som en mindre dansk købstad med huse, haver, boliger, butikker og værksteder. Bygningerne stammer fra byer i hele Danmark og er genopført på museet. Fra april og resten af året kan du møde mennesker fra dengang i køkkener, stuer og i købmandsbutikken.

 

Gamle by i Århus – 1920’erne
——————————————————-

I 1927 er byen blevet moderne med biler, fortove, gadelamper, telefontråde og gavlreklamer. Denne del af kvarteret i Den Gamle By har en isenkramforretning, en boghandel, Schous Sæbehus, Posthus, Telefoncentral og flere hjem fra før 1930’ernes krise satte Danmark i stå.

 

Gamle by i Århus – 1970’erne
—————————————————-

I 1970’er-kvarteret kan du blandt andet kigge ind til radio- og tv-forretningen Pouls Radio, minimarkedet, gynækologen, børnehaven og frisøren. I lejlighederne bor forskellige mennesker som en kernefamilie, et kollektiv og en blind mand. I baggården står en folkevogn og VVS-mandens Citroën. Du kan også kigge ind i knallertværkstedet og spejderlokalet. For enden af Havnegade ligger den historiske Jazzbar Bent J, hvor der af og til er levende musik på scenen.

 

Gamle by i Århus – December måned
——————————————————————

I december måned er Julehuset i Den Gamle By stedet med vaskeægte julehygge for hele familien. Julehuset inviterer indenfor til en form for labyrint, der lader dig vælge din vej rundt i julehistorierne. På turen rundt i huset er der forskellige aktiviteter for både børn og voksne. Få et indblik i, hvad drenge og piger fik i julegave i gamle dage, hvorfor vi egentlig fejrer jul, og hvordan nisserne og julebamserne bor.

 


 

På turen rundt i Den Gamle By i Århus kan du som nævnt møde mennesker, der er klædt som arbejdere fra dengang,  og som optræder som i gamle dage. De laver mad, hugger brænde, laver håndarbejde eller ekspederer kunder i de historiske butikker. Du er velkommen til at stoppe op og snakke med dem, og måske kan du blive sat til at hjælpe med eksempelvis at hente vand ved brønden, eller bære affald på møddingen. Du har også mulighed for at tage en tur med hestevognen, eller gøre en god handel i de historiske butikker. Bliver du tørstig kan du også drikke en fadøl i kælderen og/eller nyde Traktørstedets kaffe og lækre kringle. Er du til flere aktiviteter kan hele familien på Festpladsen dyste i styltegang, keglespil og prøve luftgyngerne og karrusellen.

 

Mange af husene har åbent i dagtimerne, og du kan hurtigt bruge nogen hyggelige og fornøjelige timer i Den Gamle By, hvis man lader sig friste til at gå ind ad alle døre, på vej rundt i byen. Ingen af husene har beboere, som bor der hele tiden,  men mange af husene er befolket i dagtimerne med ansatte klædt i historiske dragter. Du har mulighed for at købe varer i nogen af butikkerne, hvor bageren, købmandsgården, boghandleren og flere andre butikker holder åbent for salg af varer, hvoraf nogle varer endda er produceret i Den Gamle By.

 

I modsætning til mange andre museer er Den Gamle By i Århus velegnet for såvel voksne som børn. Der er noget for alle aldre, og Den Gamle By i Århus rummer et utal af detaljer og pudsigheder, som man afhængig af alder nysgerrigt kan undre sig over.

 

God fornøjelse med en tur tilbage i tiden 🙂

TILMELD "GODE TIPS 4 YOU" NYHEDSBREV
I agree to have my personal information transfered to MailChimp ( more information )
Modtag "Gode Tips 4 You" Nyhedsbrev ca. 1 gang om måneden, hvor du får en oversigt over nye artikler på Gode Tips 4 You. Der kommer ca. 15-20 nye artikler hver måned med spændende og brugbare tips, som kan gøre din hverdag lettere.
VI HADER SPAM. Din email vil selvfølgelig aldrig blive delt eller solgt til 3. part.
Submit your review
1
2
3
4
5
Submit
     
Cancel

Create your own review

Gode Tips 4 You
Average rating:  
 0 reviews