Den Globale Opvarmning Kan Gøre Danmark Markant Koldere

 

Danmark og det øvrige Nordeuropa bliver paradoksalt nok til bidende kolde egne, hvis den globale opvarmning fortsætter. Det lyder ulogisk, men i virkeligheden er det misvisende at tale om “den globale opvarmning”, vi burde istedet benævne det som “de globale klimaforandringer”. Årsagen er, at hvis “Verdens Køleskab” i Arktis går i stå, skal vi for alvor til at begynde at tale om globale klimaforandringer.

 

Som det er i dag, så sørger “Køleskabet” i Arktis for, at køle de tropiske egne ved ækvator ned, og sikrer samtidig et mildere og mere behageligt klima i Nordeuropa. Men køleskabet er i fare for at brænde sammen påviser den seneste rapport fra Arktisk Råd.

 

Motoren i det globale klimaanlæg er som nævnt isen i Arktis. Det fungerer ved, at isen afkøler det varme overfladevand. Vandet bliver derved tungere og synker ned på havbunden. Det skaber havstrømme, der trækker nyt og varmere overfladevand op til Arktis – hele vejen fra ækvator. Undervejs bliver luften over havet varmet op, og den lune luft blæser ind over Danmark og Nordeuropa.

 

Det kredsløb går i stå, hvis isen i Arktis forsvinder, og det er netop, hvad der sker i disse år. I et hidtil uset og overraskende højt tempo smelter isen ved Arktis. Når tilstrækkelig meget is er smeltet vil det betyde, at koldere vinde blæser ind over Nordamerika og Europa, mens varmen bliver hængende over de tropiske egne og gør klimaforandringerne omkring ækvator endnu mere ødelæggende end hidtil antaget.

 

På et eller andet tidspunkt går udviklingen ind i en selvforstærkende proces. Hvor meget der skal til, før den bliver umulig at standse, ved forskerne ikke. Men de kan se, at golfstrømmen viser tegn på at være svækket, og at motoren – den arktiske iskappe – bliver stadig mindre og svagere, hvilket er dokumenteret i den seneste rapport fra Arktisk Råd.

 

Målinger fra 2012 til 2014 viser, at der hvert år smeltede 422 km3 is på Arktis – næsten dobbelt så meget som i årene 2003 til 2008. Hvis det fortsætter med samme hastighed i fremtiden vil Arktis om bare tyve år stort set være uden havis om sommeren.

 

Den overraskende hurtige afsmeltning skyldes, at temperaturen i Arktis stiger dobbelt så hurtigt som i resten af verden. Sidste vinter var der faktisk seks grader varmere end normalt.

 

Årsagen til at temperaturen på Arktis stiger dobbelt så hurtigt som i resten af verdenen skyldes primært 3 mekanismer:

 

  • Den første og vigtigste mekanisme er, at drivhusgasser i de højere luftlag over Arktis fungerer som en slags Rockwoolplade, der forhindrer varmen i komme væk. Derfor kan varmen ikke stige op, som varme ellers gør, men bliver hængende tæt på overfladen.

 

  • Den anden mekanisme er, at afsmeltningen får Arktis til at skifte farve. Den hvide is og sne reflekterer solens stråler og sender energien tilbage til atmosfæren. Men når isen smelter og det blå vand, jorden og de grå klipper kommer frem, optager overfladen varmen fra solens stråler. Effekten kan mærkes på samme måde, som hvis du på de bare fødder på en varm sommerdag går fra den sorte asfalt til de hvide striber på vejen.

 

  •  Den tredje mekanisme er, at varmen øger fordampningen af overfladevandet. Og jo varmere luften er, jo bedre kan den holde på vanddampen, der holder på varmen.

 

De tre mekanismer forstærker hinanden, og tilsammen sørger de for, at temperaturen om efteråret og om vinteren fortsat stiger hurtigere end i resten af verden. Den nuværende prognose lyder på en gennemsnitlig temperatur stigning på 4 grader over de næste 30 år – dobbelt så meget som resten af den nordlige halvkugle, hvilket har stor betydning for den globale opvarmning.

 

 

Hvis Parisaftalen fra 2015 bliver gennemført som aftalt, så har vi en chance for at redde det “Globale Køleskab”. Om det er nok med de tiltag, der er aftalt i Paris aftalen, det ved man ikke, men det er langt mere sandsynligt, at vi med Paris aftalen kan redde det det “Globale Køleskab”, end hvis vi fortsætter den globale forurening som hidtil. Hvis kredsløbet stopper, så kan vi ikke starte det igen, og “Verdens Køleskab” vil være slukket for altid.

 

Ifølge forskerne er det imidlertid ganske sikkert, at uanset hvad vi laver af tiltag fremover, så vil den globale opvarmning og temperaturstigningerne fortsætte mindst frem til 2050, på grund af de drivhusgasser, der allerede er udledt. Og de højere temperaturer vil ændre Arktis og Grønland for altid.

TILMELD "GODE TIPS 4 YOU" NYHEDSBREV
I agree to have my personal information transfered to MailChimp ( more information )
Modtag "Gode Tips 4 You" Nyhedsbrev ca. 1 gang om måneden, hvor du får en oversigt over nye artikler på Gode Tips 4 You. Der kommer ca. 15-20 nye artikler hver måned med spændende og brugbare tips, som kan gøre din hverdag lettere.
VI HADER SPAM. Din email vil selvfølgelig aldrig blive delt eller solgt til 3. part.
Submit your review
1
2
3
4
5
Submit
     
Cancel

Create your own review

Gode Tips 4 You
Average rating:  
 0 reviews