Fremtidens EU – Hvordan Kommer Det Til At Se Ud ?

 

EU-samarbejdet er her i 2017 fyldt 60 år, siden Rom-traktaterne bliver underskrevet i 1957, og det giver anledning til refleksioner om fremtidens EU, især set i lyset af det britiske farvel til EU samarbejdet.

 

Her er EU-Kommissionens fem scenarier for fremtidens EU:

 

Model 1: Fortsæt som hidtil

Her fortsætter EU som hidtil med at skulle gå fra krise til krise, ude af trit med borgerne i de enkelte medlemslande, men stadig på vej mod en snævrere og snævrere EU.

 

Model 2: Kun EU’s indre marked

Dette skulle angiveligt betyde et mindre EU, men de store problemer med social dumping, manglende forbrugerbeskyttelse osv. bliver ikke løst. I stedet fortsættes med fokus på at tjene de primært store virksomheders interesser.

 

Model 3: EU i forskellige hastigheder

EU i flere hastigheder. Det ser vi i virkeligheden allerede i dag, men med denne model vil Kommissionen give mere plads til, at nogle lande kan gå foran i EU samarbejdet. Det betyder, at lande som eksempelvis Tyskland og Belgien kan skynde sig videre med at give mere magt til EU, mens lande som eksempelvis Danmark ikke må bremse dem, men heller ikke behøver at være med til det hele.

 

Model 4: Gøre mindre, men mere effektivt

Et slankere EU. Her vil Juncker have, at EU fokuserer mere på specifikke emner, og bliver stærkere der. Her indgår blandt andet udvikling af et fælles militær, og fælles integrationstiltag.

 

Model 5: Gøre meget mere sammen

Fuld fart frem. I stedet for at tage EU samarbejdet med små skridt, lægger Kommissionen med denne model op til, at der skal fuld fart frem, og at EU skal overtage væsentligt mere magt fra medlemslandene på meget kort tid. Det er i øvrigt fuldt ud i tråd med EU-parlamentets vision, som blev vedtaget for kort tid siden i Strasbourg.

 

————————————————————–

Der er ingen tvivl om, at Storbritanniens farvel har skabt udfordringer for det fremtidige EU samarbejde, og fremtidens EU er især udfordret på følgende områder:

 

1. Europas gamle partier i krise
Europas gamle politiske partier mister terræn, mens populister med lette ”synspunkter/løsninger” på komplicerede udfordringer stormer frem. I mange EU-lande – herunder de store lande som Tyskland og Frankrig skrumper vælgertilliden til de centrumvenstre- og centrumhøjrepartier, der har skabt det EU, som findes i dag.

I det kommende år skal lande som Ungarn, Italien, Østrig, Holland, Frankrig, Tyskland igennem folkeafstemninger, parlamentsvalg og præsidentvalg, hvor nationalkonservative kræfter står til enten sejr eller massiv fremgang. Hvis ikke EU-landenes traditionelt regeringsbærende partier formår at vende denne trend, så bliver det meget vanskeligt for fremtidens EU.

 

2. Euro samarbejdet er en farlig politisk trykkoger
Euro samarbejde er EU’s hidtil mest ambitiøse projekt. Men det er samtidigt kun et halvfærdigt projekt. Eksperter og ikke mindst EU’s egne ledere er enige om, at Euroen kun kan overleve i længden, hvis landene i Euro samarbejdet via et fælles budget er i stand til, i et vist omfang, at udjævne de økonomiske forskelle mellem de stærke og mindre stærke økonomiske lande.

Men det er et politisk kontroversielt emne, hvis eksempelvis EU økonomisk skal omfordele mellem Tyskland og Grækenland, på samme måde som Danmark omfordeler mellem Gentofte og
Lolland. En sådan omfordelingsstruktur vil kunne give store politiske spændinger internt i Tyskland.

 

3. Frankrigs svaghed svækker EU
Frankrigs og Tysklands tætte samarbejde er reelt motoren i EU. I mange år drev Frankrigs præsidenter, Giscard d’Estaing, Mitterrand og Chirac, samarbejdet fremad i politisk forstand, mens Tyskland tavst udskrev store checks. I 2016 har Frankrig i vidt omfang overladt ledelsen af EU til Tyskland, idet Frankrig selv befinder sig i en dyb politisk og økonomisk krise.

Der er stærke politiske kræfter i Frankrig med EU modstander Marine Le Pen i spidsen, der arbejder på trække det franske samfund i en mere national og mindre europæisk retning.

 

4. Islam skaber polarisering i EU
Modstanden mod muslimsk indvandring i Europa stikker dybt over hele det europæiske kontinent. Store grupper af konservative katolikker, protestanter og ortodokse kristne, som hidtil har stemt på pro-europæiske centrumhøjrepartier, støtter i stigende grad nationalkonservative EU-modstandere.

Angela Merkels bemærkning i efteråret 2015 om, at man selvfølgelig kunne klare den store bølge af indvandring – ”Wir schaffen das” – har sendt endnu flere blå vælgere den vej, mens partier som Front National og Dansk Folkeparti med sloganer om ”franskmændene først” og ” danskerne først” har trukket vælgergrupper fra venstreorienterede partier.

 

5. Europa har brug for ny vækst og mobilitet
Otte år efter finanskrisen halter det fortsat med at skabe vækst i Europa. Andelen af arbejdsløse er godt nok faldet fra 9,5% i juni 2015 til 8,5%i juni 2016. men problemet er, at tallet dækker over en voldsom spredning. I Tyskland og Tjekkiet er eksempelvis kun 4,2 pct. af arbejdsstyrken uden job, mens tallene for Grækenland og Spanien er henholdsvis 23,5 pct. og 19,6 pct.

EU har en fælles investeringsplan fra 2014, der har til mål at kickstarte investeringer på over 2.300 milliarder kr. over tre år. Indtil videre er man ifølge Kommissionens beregninger kun nået op på investeringer på godt 850 milliarder kr.

Derfor presser både EU, IMF og USA på overfor Tyskland for at gennemføre en finanspolitisk lempelse, der kan rette op på det store investeringsefterslæb inden for energi, uddannelse og offentlig infrastruktur. Som det økonomiske lokomotiv Tyskland er i Europa, så vil en solid tysk kickstart kunne gavne hele EU med at få speedet den økonomiske vækst op.

 

6. Rusland – en omdiskuteret fjende
I EU-systemet er der stadigt voksende bekymring over den negative indflydelse, Vladimir Putins regime i Rusland har fået på det politiske sammenhold i EU. Mens EU-landene sammen med USA fastholder de strenge økonomiske sanktioner, man vedtog efter Putins krænkelser af den europæiske retsorden i Ukraine, har man store problemer med at imødegå den propagandaoffensiv, det russiske regime fører i Europa.

Putins Rusland investerer kraftigt i en lang række propagandakanaler på engelsk og andre europæiske sprog, ligesom Putin både pengemæssigt, ideologisk og mediemæssigt støtter alle de politiske kræfter i EU-landene, som modarbejder EU. Det er nu gået op for EU og NATO, at det kan få fatale politiske konsekvenser, hvis ikke man forsvarer sig i denne propagandakrig med Rusland. Spørgsmålet er, om mod-propagandaen mod Putin er kommet for sent i gang, og om den har en tilstrækkelig effekt.

 

————————————–

Ovennævnte er nogen af de vigtigste faktorer, for fremtidens EU, og hvor EU ender henne og i hvilken form er svært at spå om. Årsagen er, at der simpelthen på nuværende tidspunkt er for mange usikkerhedsfaktorer, der kan påvirke fremtidens EU i forskellige retninger.

TILMELD "GODE TIPS 4 YOU" NYHEDSBREV
I agree to have my personal information transfered to MailChimp ( more information )
Modtag "Gode Tips 4 You" Nyhedsbrev ca. 1 gang om måneden, hvor du får en oversigt over nye artikler på Gode Tips 4 You. Der kommer ca. 15-20 nye artikler hver måned med spændende og brugbare tips, som kan gøre din hverdag lettere.
VI HADER SPAM. Din email vil selvfølgelig aldrig blive delt eller solgt til 3. part.
Submit your review
1
2
3
4
5
Submit
     
Cancel

Create your own review

Gode Tips 4 You
Average rating:  
 0 reviews