Galakser i Universet – Hvor Mange Er Der ?

 

Vores galakser i universet blev opdaget i 1920’erne af astronomen Edwin Hubble, der efter sin opdagelse opstillede en oversigt over galaksetyper med en række underinddelinger. Hans system var så gennemtænkt, at det stadig benyttes i dag.

 

 

 

Galakser er store koncentrationer af stjerner, der findes i to hovedformer:

 

  • Ellipse Galakser – Ellipsegalakser har hurtigt brugt alt deres gas til at danne stjerner. De består derfor af mange gamle stjerner og indeholder næsten ingen gas. Stjernerne bevæger sig rundt om galaksens centrum i usorterede elliptiske baner.
  • Spiral Galakser – Spiralgalakser er store, flade skiver af stjerner, gas og støv. Den smukke spiralform opstår, fordi unge, varme stjerner fødes og blusser op i spiralgalaksernes arme.

 

Vores univers er uendeligt stort og det kan meget godt forklares ved universets galakser. En galakse er som nævnt en samling af stjerner, og en typisk stor galakse indeholder et par hundrede milliarder stjerner. Stjernerne i galaksen bliver holdt sammen af tyngdekraften, som er den samme kraft, der sørger for, at eksempelvis din kuglepen falder på gulvet, hvis du slipper den. Ingen ved præcis hvor mange galakser, der findes i universet. Men ud fra det astronomer kan se med vores kraftigste teleskoper, så har man hidtil gættet på, at der er flere hundrede milliarder galakser i den del af universet, vi kan se.

 

Men det er måske mere realistisk at anslå det til  mere end 1000 milliarder. Her tænkes dog kun på det synlige univers. Ifølge den moderne astronomi er universet uendeligt, og i så fald vil der efter al sandsynlighed også være uendelig mange galakser.

 

Nye undersøgelser viser, at der er 2000 milliarder synlige galakser i universet. Det tal er ti gange så højt, som man tidligere har kunne påvise, og de nye opdagelser giver endnu bedre forudsætninger for at finde ud af, hvordan universet så ud tidligere. Med ny fremtidig teknologi vil man sikkert også i fremtiden finde endnu flere galakser, som vi ikke kan se med vores nuværende teknologi.

 

Den galakse, som jorden befinder sig i, hedder Mælkevejen. Den indeholder flere hundrede milliarder stjerner, hvor solen er en af dem, og et sort hul i centrum, som alle stjernerne kredser rundt om. Du kan se Mælkevejen som et lysende bånd af stjerner hen over himlen, og det er dette syn, der har givet den navn. Den er især tydelig en mørk efterårsnat langt væk fra byens forstyrrende lys.

 

Hvis du godt kan lide at kigge på stjerner, og gerne vil opleve dem så tydeligt som muligt, så behøver du ikke at tage længere væk end til Sydsjælland på de danske øer Møn og Nyord. Organisationen International Dark-Sky Association, også kaldet IDA, har netop udpeget disse øer, som nogen af de bedste steder i verden til at se på stjerner. På Møn kan du på en klar nat se en flot nattehimmel med over 5.000 synlige stjerner, hvor man i eksempelvis i København kun kan se ca. 100 stjerner.

 

TILMELD "GODE TIPS 4 YOU" NYHEDSBREV
I agree to have my personal information transfered to MailChimp ( more information )
Modtag "Gode Tips 4 You" Nyhedsbrev ca. 1 gang om måneden, hvor du får en oversigt over nye artikler på Gode Tips 4 You. Der kommer ca. 15-20 nye artikler hver måned med spændende og brugbare tips, som kan gøre din hverdag lettere.
VI HADER SPAM. Din email vil selvfølgelig aldrig blive delt eller solgt til 3. part.
Submit your review
1
2
3
4
5
Submit
     
Cancel

Create your own review

Gode Tips 4 You
Average rating:  
 0 reviews