Hukommelse Træning – Her Er Nogen Gode Tips

 

På mange arbejdspladser går tingene i dagens Danmark hurtigt, og hos mange arbejdsgivere forventes der en høj grad af fleksibilitet. For at øge produktiviteten hos den enkelte kommer arbejdsgiverne med flere og flere opgaver, som den enkelte skal udføre, uden at der er synderlig mere tid til at udføre de flere opgaver, og ofte skal flere opgaver håndteres på samme tid og/eller indenfor kort tid. Mange undersøgelser har vist, at hjernen helst vil have lov til kun at rumme én ting ad gangen, så derfor har mange vanskeligt ved at skulle håndtere mange forskellige typer arbejdsopgaver på samme tid.

 

Andre skal måske til eksamen og kan have vanskeligt ved huske de udenlandske verber, det periodiske system eller historiske begivenheder. Har du mistet modet, fordi du har vanskeligt ved at huske de mange ting, så er den gode nyhed, at med ganske lidt træning kan du ændre hjernens kommunikations-mønstre, og gøre dine hukommelse markant bedre i løbet af få ugers hukommelse træning.

 

Ved hukommelse træning kan du opnå følgende:

 

  • Hukommelse træning giver dig en markant forbedret hukommelse på meget kort tid, og via træningen ændrer du  dine kommunikations-mønstre i hjernen.
  • Hukommelse træning viser, at klæbehjerne ikke nødvendigvis er noget medfødt, men også noget vi kan opnå på egen hånd.
  • Hukommelse træning kan også være en stor hjælp til at forbedre hukommelsen for ældre og demente, men det er ikke en mirakelkur, og stopper ikke den demensbetingede nedbrydning af nervecellerne, men hukommelse træning kan give den demente en bedre hverdag.

 

Et forsøg har eksempelvis vist følgende:

En gruppe personer med almindelig hukommelse har gennemført et træningsforløb for at se, om de kunne træne sig til en bedre hukommelse.

 

  • Før træningen kunne deltagerne i gennemsnit huske 26 ord ud af en liste på i alt 72.
  • Efter 6 uger med 30 minutters daglig træning, kunne de i gennemsnit huske mere end det dobbelte antal, 62 ord.
  • Og selv ved en ny test 4 måneder uden træning efter forsøgets afslutning, så kunne deltagerne huske 22 flere ord end ved udgangspunktet.

Forsøget viser, at god hukommelse ikke bare er et medfødt talent, men noget man selv kan træne frem og forfine,

 

Hukommelsetræning – Loci metoden

En meget anerkendt hukommelse træningsmetode er den såkaldte Loci metode, som egentlig er udviklet af de gamle grækere, og derfor er det en teknik, der har været kendt i mange år. Loci betyder bare “sted” eller “placering”, og Loci metoden er ganske simpel at bruge. Loci metoden udnytter funktioner, som har været meget vigtige for os i vores fortid. I fortiden var det vigtigt, at vi kunne navigere og huske, hvor vi havde gemt vores mad og andre vigtige ting. Det var derimod ikke vigtigt at kunne huske lange sekvenser af tal og ord. Gennem naturlig selektion er vores hjerner indrettet således, at den er god til at navigere, men mindre god til at huske eksempelvis talrækker. Med Loci metoden udnytter man simpelthen hjernens navigationsevner til at huske abstrakte ting.

 

Du skal kun bruge følgende 3 elementer i Loci metoden:

 

  • Element nr. 1 er, at du beslutter dig for forskellige rutepunkter i et område, du kender godt. Et godt område kan være i din egen bolig. Det kan eksempelvis være din stue, dit køkken eller hele boligen. Det kan også være vejen til dit arbejde eller studie, eller et hvilket som helst andet sted. Det vigtigste er, at du som nævnt vælger et område/sted, som du kender godt. Hvis du eksempelvis vælger at bruge din stue som område, så ligger de rutepunkter som du udvælger i en bestemt rækkefølge, og er typisk genstande som for eksempel et billede, en plante, musikanlæg, sofaen, spisebordet osv. Når du har udvalgt ruten, og rutegenstandene gemmer du ruten i din hukommelse. Hold evt. styr på rute og genstande ved at skrive den ned.
  • Element nummer 2 er nu, at du tager de informationer, som du skal huske og gemmer de enkelte informationer på de enkelte rutepunkter.
  • Element nummer 3 er, at du mentalt gennemgår ruten, og de forskellige rutepunkter, hvor du så hurtigt vil genkalde den information, som du tidligere har lagt på stedet.

————————————–

Så bygger man en historie op over ruten og de ting/informationer som du har lagt på ruten. Ovennævnte lyder meget simpelt, og det er det også, men også meget effektivt.

 

Ved denne type hukommelse træning skal du være opmærksom på følgende:

 

  • Har du mange ting du skal lære, så kan det være en god ide, at bruge forskellige ruter med forskellige genstande, så du ikke blander tingene sammen.  Hvis du bruger den samme rute til forskellige informationer, så vil du risikere at blande ting sammen.
  • Genopfrisk ruten samt informationerne, herved lagrer du det i langtidshukommelsen. Selve ruten lagres i korttidshukommelsen. Gennemgår du ruten tilstrækkeligt mange gange, vil informationen automatisk blev lagret i langtidshukommelsen.
  • Prøv forskellige rutepunkter. Nogle punkter fungerer bedre end andre. Det er individuelt hvad der fungerer bedst for dig. Du kan evt. eksperimenterer med forskellige ruter og genstande, for at teste, hvad der fungerer bedst for dig.

 

Lad os tage et lille eksempel for at gøre det mere konkret:

 

Du skal i forskellige butikker og købe ind til familiefødselsdagen. Du skal huske at købe følgende 5 ting:

 

  • stearinlys
  • blomster
  • mælk
  • honning
  • Jordbær

 

For at huske ovennævnte ting laver du en lille historie fra din lejlighed, hvor du har besluttet følgende 5 rutepunkter i lejligheden:

  1. Indgangsdøren
  2. Trappen
  3. Køleskabet
  4. Komfuret
  5. Spisebordet.

 

Du kunne dermed tænke på følgende lille historie:

 

  1. Du går ind ad indgangsdøren i opgangen, hvor du tænder for 100 stearinlys i forskellige farver og størrelser.
  2. Du går op ad trappen til din lejlighed, hvor der er pyntet med en masse blomster.
  3. Efter alle trapperne er du tørstig, så du finder du noget mælk i køleskabet, og får slukket tørsten med en dejlig kop mælk.
  4. På komfuret i køkkenet varmer du honning, som du skal bruge i en dejlig kop varm te, så du kan få varmen.
  5. På vej ind til spisebordet er der nogen dejlige jordbær som du lige skal have vasket inden du kan spise dem.

 

Historien kan du sikkert godt gøre mere spændende, men historien skal blot illustrere, hvor nemt det egentligt er. Ved hjælp af din egen fantasi og Loci-metoden kan du via en lille historie huske de forskellige ting. Når du så står i butikken og gennemgår rutepunkterne og din lille historie, så dukker de ting som du skal huske helt automatisk op i din lille historie, og du husker simpelthen tingene, som ellers kan være svære at huske, hvis du bare skal huske dem fra en liste. Vi udnytter simpelthen hjernens evne til at være god til at visualisere og tænke i billeder.

 

Ovennævnte teknik kan også bruges såfremt du skal læse til eksamen og huske en masse ting. Her skal du fokusere på følgende:

  • Pas på med at lave ruteplanerne for lange. Hav maksimalt 40-50 punkter på en rute.
  • Det kan måske være svært at finde 40-50 punkter i et hus, så kæd eventuelt ruteplanerne sammen, så du fra det sidste rum i din families bolig springer til hoveddøren foran dine bedsteforældres hjem.
  • Sørg for, at ruteplanen sidder ordentligt fast. Gå den igennem, når du sidder i bussen, er ude og nyde naturen, på den daglige cykeltur, eller når du står i køen i supermarkedet.
  • Op til eksamen har man typisk mange ruteplaner. Organiser dem alfabetisk efter tema, så du har bedre styr på, hvor du skal finde de enkelte informationer.

 

Håber ovennævnte har givet dig lidt inspiration og inspiration, hvis du også kan se fordelen i hukommelse træning, hvor du på relativ kort tid kan få en markant bedre hukommelse, som du kan bruge på en konstruktiv måde i din hverdag.

TILMELD "GODE TIPS 4 YOU" NYHEDSBREV
I agree to have my personal information transfered to MailChimp ( more information )
Modtag "Gode Tips 4 You" Nyhedsbrev ca. 1 gang om måneden, hvor du får en oversigt over nye artikler på Gode Tips 4 You. Der kommer ca. 15-20 nye artikler hver måned med spændende og brugbare tips, som kan gøre din hverdag lettere.
VI HADER SPAM. Din email vil selvfølgelig aldrig blive delt eller solgt til 3. part.
Submit your review
1
2
3
4
5
Submit
     
Cancel

Create your own review

Gode Tips 4 You
Average rating:  
 0 reviews