Hvad Betyder Konfirmation ? Her Er Nogen Gode Tips

 

Hvad betyder konfirmation ? Konfirmationen er det ritual i kirken, der markerer overgangen mellem ens barndom og ungdom. Når du konfirmeres betyder det, at Gud bekræfter det løfte, som han gav dig ved dåben, om at være med dig. Som døbt får du lov til på din vej mod at blive voksen, til selv at tage stilling til din dåb. Når du så konfirmeres bekræfter Gud sit ja til dig og siger, at han holder, hvad han lovede til din dåb. Som konfirmand gentager du dåbens ja med dit ja til den kristne tro og bliver velsignet. Konfirmationen finder normalt sted i 13 til 15-års alderen – 7 eller 8 klasse – og i gennemsnit bliver ca. 70% af en ungdomsårgang konfirmeret i folkekirken.

 

At blive konfirmeret betyder derfor, at du får din dåb bekræftet, og at du stadig gerne vil tilhøre kirken. Det er derfor en forudsætning, at du er døbt, hvis du gerne vil
konfirmeres.

 

Når du skal konfirmeres skal du typisk gennemgå følgende ting:

 

  • Hvad betyder konfirmationKonfirmationsforberedelse – For at blive konfirmeret skal du gå til konfirmationsforberedelse. Forberedelsen omfatter mindst 48 timer og er fordelt over skoleåret. De fleste konfirmationer ligger i foråret, og derfor startes konfirmationsforberedelsen typisk om efteråret, før man skal konfirmeres. formålet med konfirmationsforberedelsen at få styrket dit kendskab til det kristne trosgrundlag. Dette sker typisk via samtaler og diskussioner med præsten, og de andre der skal konfirmeres. Endvidere er det obligatorisk at deltage i gudstjenester, så man løbende lærer folkekirkens bibelske tekster, salmer og ritualer at kende.

 

  • Hvad betyder konfirmation – Frisør – Især hos mange piger er der tradition for, at der op til konfirmationsdagen bestilles tid hos frisøren, hvor du bliver “stylet” til denne specielle mærkedag.

 

  • Hvad betyder konfirmation – Tøjet – Konfirmationstøjet betyder en hel del for de fleste. Der er ikke faste regler for, hvordan du skal klæde dig til din konfirmation. Der er dog en vis tradition for, at pigerne har hvid kjole på, men det er ikke obligatorisk. En fordel ved ikke at vælge den hvide farve er, at kjolen nemmere kan genbruges efter konfirmationen til andre festlige lejligheder. Tidligere var det mest almindeligt, at drengene havde et sort jakkesæt på, men tiderne har ændret sig. I dag er stilen mere blandet og ofte noget mere afslappet. De senere år ses det mere og mere, at drengene har blazer, skjorte, slips og et par jeans på til konfirmationen.

 

  • Hvad betyder konfirmation – Konfirmationen – Konfirmationen finder sted ved en almindelig gudstjeneste, og derfor er teksterne der anvendes som regel de samme, som der normalt anvendes til en søndags-gudstjeneste. Efter præstens prædiken og trosbekendelsen går konfirmanderne op til alteret. Præsten holder herefter en tale for konfirmanderne, og spørger hver konfirmand, om denne vil konfirmeres i den kristne tro, og konfirmanden svarer bekræftende. Dernæst velsigner præsten konfirmanderne én efter én, mens de knæler foran alteret. Herefter ser man ofte, at præsten læser et skriftord eller et salmevers op, og konfirmanderne beder herefter fadervor i kor sammen med præsten. Som afslutning går konfirmanderne tilbage til deres plads, mens der synges en salme. Det er individuelt hvor lang tid en konfirmation tager, men de fleste konfirmationer i kirken tager 1 time til halvanden time.

 

  • Hvad betyder konfirmation – Fotografering – Endvidere er det meget almindeligt, at konfirmanden bliver fotograferet både i kirken og senere, så du har et minde om dagen. Dette kan gøres enten af en professionel fotograf, eller af en erfaren fotograf blandt gæsterne.

 

  • Hvad betyder konfirmation – Konfirmationsfesten – Efter konfirmationen i kirken vælger de fleste at holde en fest, hvor man inviterer familie og venner. Festen kan holdes på et utal af måder, men de fleste vælger at gøre tingene i en kronologisk rækkefølge. Dette kunne eksempelvis være, at først ankommer gæsterne til stedet, hvor konfirmationsfesten skal afholdes, og får en velkomstdrink. Når alle er ankommet sætter man sig til bords og synger en velkomstsang. Så spiser man forret, og derefter starter talerne med forældrenes tale først. Herefter serveres der skiftevis en ret, holdes en tale og der synges medbragte sange fra gæsterne. Til sidst holder konfirmanden sin tale eller præsenterer en sang. Efter spisning er der fest med musik og dans. Der er selvfølgelig også andre måder hvorpå festen kan foregå på, og hvordan afhænger jo meget af, hvad forældrene mener vil give konfirmanden en dejlig og mindeværdig dag.

 

  • Hvad betyder konfirmation – Konfirmationsgave – En vigtig del af konfirmationen er for mange af konfirmanderne gaverne. Konfirmationen er nemlig en oplagt mulighed for at ønske sig gaver, der er for dyre at ønske sig til jul eller fødselsdag. Derfor er gaver som computere, anden elektronik, cykler/knallerter, og rejser ofte højt på ønskelisten hos konfirmanden.

 

  • Hvad betyder konfirmation – Blå mandag – Denne dag ser de fleste konfirmanden meget frem til, idet her mødes man sammen med dem, som man er blevet konfirmeret sammen med. Blå mandag fejres mandagen efter konfirmationen sammen med resten af konfirmationsholdet. Mange bruger dagen i en forlystelsespark som Tivoli eller Bakken, på shoppingtur, i biografen eller laver noget mere aktivt, såsom at bowle eller køre gokart. Da konfirmander har ry for at have mange penge på lommen, og dermed er lette ofre for tyveri og overfald, vælger nogle forældre at holde en fest for konfirmanderne enten derhjemme eller i lejede lokaler.

————————————-

Hvad betyder konfirmation ? Konfirmander spørger tit, om de er troende nok til, at de kan forsvare at blive konfirmeret. Tro kan ikke måles eller vejes, og derfor kan man heller ikke sige, at nogle er meget eller lidt kristne. Endvidere er det vigtigt at gøre sig klart, at konfirmationen først og fremmest handler om, at Gud bekræfter det, han lovede ved din dåb.  Konfirmationen er derfor et vidnesbyrd om, at Gud også er med dig, når ungdomslivet begynder.

 

TILMELD "GODE TIPS 4 YOU" NYHEDSBREV
I agree to have my personal information transfered to MailChimp ( more information )
Modtag "Gode Tips 4 You" Nyhedsbrev ca. 1 gang om måneden, hvor du får en oversigt over nye artikler på Gode Tips 4 You. Der kommer ca. 15-20 nye artikler hver måned med spændende og brugbare tips, som kan gøre din hverdag lettere.
VI HADER SPAM. Din email vil selvfølgelig aldrig blive delt eller solgt til 3. part.
Submit your review
1
2
3
4
5
Submit
     
Cancel

Create your own review

Gode Tips 4 You
Average rating:  
 0 reviews