Hvad Er Meditation Godt For ? – Her Er Nogen Gode Tips

 

Meditation er kendt fra mange forskellige religioner, og især mange kender meditation fra buddhismen, hvor meditationen er et centralt element, men også kristendom og islam gør brug af meditation. Mange tror, at meditation har en relation til religion, men meditation er udelukkende et værktøj til at styre sindet. Der er ikke noget religiøst involveret i forbindelse med meditation, hvor du udelukkende arbejder med dig selv og dit sind.

 

Hvad er meditation ?

 

Meditation er at kunne styre sin opmærksomhed. Meditation foregår ved mange forskellige tenikker og metoder, men meditation ses ofte med mennesker på puder med lukkede øjne. Som nævnt, så behøver du hverken være religiøs eller på anden måde ”spirituel” for at få gavn af at meditere. Moderne meditation, især mindfulness, er fuldstændig renset for religiøse eller metafysiske undertoner.

 

Meditation handler om at hjælpe dig til at kunne fokusere på bestemte punkter. Sagt på en anden måde handler meditation dybest set om, at du bliver ét med din egen opmærksomhed. For at kunne fastholde din fokusering på noget bestemt, er der bred enighed om, at som udgangspunkt er det hensigtsmæssigt at fokusere på din vejrtrækning, da den rigtige vejtrækning giver dig bedre mulighed for at kunne styre din egen opmærksomhed.

 

I meditation kanaliserer du hele din bevidsthed hen på et bestemt punkt eller objekt, eksempelvis et tændt stearinlys i øjenhøjde, eller det kan være fornemmelsen og bevægelsen af dit naturlige åndedrag, eller visualisering af et indre billede. Når du arbejder med din bevidsthed på denne måde, så hjælper meditationen dig til at få styr på dine tanker, og du får mindre stress og uro i kroppen. Du udvikler herved din evne til at koncentrere dig, og være til stede i nuet.

 

Det er meget individuelt hvor lang tid man bruger på at meditere. Et godt startpunkt kan være at starte med at meditere i omkring 10 minutter. Herefter kan man lære at meditere dybere, ved langsomt at øge tiden hvori du dyrker din meditation.

 

Hvad er meditation godt for ?

 

Menneskeheden har mediteret i tusinder af år. Og hvorfor ? Jo, nok fordi det virker… ellers ville mennesker nok ikke gøre det, og bestemt ikke her i den vestlige verden, hvor der for mange især er knaphed på tid.

 

Meditation kan typisk bruges som et frikvarter fra dagens støj. Dit sind og væsen påvirkes ustandseligt af dine medmennesker, medier, radio, tv, computer osv. I dagens Danmark hvor vi efterhånden mere og mere har udviklet os til et kommunikationssamfund, hvor mange af os er i kommunikation fra vi står op til vi går i seng, skal du hele tiden tage stilling til impulser og input fra dine omgivelser. Selv om du måske ikke føler dig forstyrret, så har du ikke mental ro, og selv når du sover, vil du typisk have drømme, hvor din hjerne vil forsøge at bearbejde dagens aktiviteter og spekulationer.

 

Under meditation er målet at bringe din krop ned i omdrejninger, og ikke mindst renses dit sind for unødige tanker og bekymringer. Målet er, at du fjerner enhver fokus på kroppens behov, og tillader at sindet selv kommer i fokus. Ved ikke at starte nye tanker, får du renset dit sind, så sindet bliver en form for “nulstillet”.

 

Meditation er et rigtig godt redskab til eksempelvis at forebygge stress. Meditation fjerner ikke stress direkte, men meditationen giver dit sind ro til at finde frem til, hvorfor din stress overhovedet er opstået. Meditation arbejder ubevidst for at finde og behandle årsagen til din stress. Forskellige undersøgelser har vist, at meditation er et rigtig godt værktøj til at hjælpe med at fjerne stress, men det vigtigste element af meditationen er forebyggelsen.

 

Hvad er Meditation godt for ? Folk, der har lært meditationens teknik og mediteret i en periode rapporterer om følgende fordele ved meditation:

 

  • Mere ro – Ved periodisk meditation fungerer kroppen mere afslappet i situationer, hvor de ellers har oplevet uro i kroppen. Du lærer at acceptere, at dit liv er, som det er, og bliver mere afslappet.
  • Bedre hukommelse – Når du via meditation får bedre styr på dit stressniveau, vil du også typisk opnå en bedre hukommelse og opmærksomhed.
  • Bedre søvn – Da du via meditation får ryddet op i støjen i dit sind, kan din søvn reserveres til ordentlig og sammenhængende søvn.
  • Lettere liv – Situationer, som ellers betragtes som besværlige eller uoverkommelige føles pludselig langt mere overkommelige, og tit endda enkle. Du sparer energien fra bekymringerne og kan bruge den andre steder.
  • Et stærkere immunsystem – Mange mediterende melder om færre sygedage, og et bedre helbred i almindelighed. Et ofte opnået resultat er også et lavere blodtryk.
  • Mindsker angst – Meditation forebygger angst og mindsker angst, hvis du allerede lider eller har tendenser til angst.
  • Større livsglæde – Meditation giver dig et mere positivt syn på livet. Ved ikke at skulle bruge unødig energi på negative ting, er der plads til mere glæde og et bedre liv.

 

Meditation er ikke en mirakelkur, men meditation er et værktøj til at bringe sindet ned i omdrejninger, og kan hjælpe til at formindske, eller løse mange af dine problemer i hverdagen, som du ellers kun kan løse, hvis du har et stort mentalt overskud. Såfremt du kæmper med at finde den rette mængde mentale ressourcer i det daglige, kan meditation være et rigtig godt værktøj til at få opbygget dine daglige mentale ressourcer.

 

Gennem meditation får du opbygget en større opmærksomhed, som kan kendetegnes ved en større tilstedeværelse i nuet. Via meditation får du mulighed for at være til stede her og nu, frem for at hele tiden, at flygte til fortidens hændelser eller til hvad du har planlagt til fremtiden. Din tilstedeværelse i nuet minimerer også risikoen for uhensigtsmæssige og utilsigtede handlinger overfor dig selv og andre.

 

Det skal påpeges, at meditation kan ikke kan løse alle dine psykologiske problemer, her skal du have hjælp fra en professionel, men meditation kan være et redskab, der kan være med til at hjælpe/løse dine psykiske problemer.

TILMELD "GODE TIPS 4 YOU" NYHEDSBREV
I agree to have my personal information transfered to MailChimp ( more information )
Modtag "Gode Tips 4 You" Nyhedsbrev ca. 1 gang om måneden, hvor du får en oversigt over nye artikler på Gode Tips 4 You. Der kommer ca. 15-20 nye artikler hver måned med spændende og brugbare tips, som kan gøre din hverdag lettere.
VI HADER SPAM. Din email vil selvfølgelig aldrig blive delt eller solgt til 3. part.
Submit your review
1
2
3
4
5
Submit
     
Cancel

Create your own review

Gode Tips 4 You
Average rating:  
 0 reviews