Hvad Skal Man Se i Amsterdam ?

Amsterdam er en af Europas hippe byer, hvor du både kan opleve sex, hash og rock’n’roll, men også dukkehusidyl og multikultur. Amsterdam er en oplagt by at besøge på en weekendtur, idet det kun tager 1 time til halvanden time i fly afhængig af, om du tager fly fra Billund eller København. Tager du bilen er der ca. 700 km. fra Kolding til Amsterdam, og der er motorvej hele vejen. Bilister bør vælge at parkere uden for centrum af Amsterdam, eksempelvis under Ajax’ stadion Arena ved Ring A10, hvor det koster ca. 7 euro pr. dag, og herfra er der metro til centrum af Amsterdam.

 

Amsterdams indre by er forholdsvis lille, og man kommer derfor meget langt på gåben. Amsterdam har bevaret sine sporvogne, og de kan klare rigtig meget af en besøgenes transportbehov i den indre by. Derudover er der busser og metro, der fungerer godt.

 

Er du erfaren cyklist, så er det absolut også en mulighed i Amsterdam. Selv om trafikken umiddelbart virker meget kompakt i Amsterdams smalle gader, så er der mange cykelstier, og billisterne er vant til cyklister i Amsterdam, så det er en god måde at komme rundt i byen. Der er mange udlejningssteder til cykler rundt i hele byen. Såfremt du planlægger en tur til Amsterdam, så er her et par gode bud på nogen seværdigheder i denne multikulturelle by:

 

Hvad Skal Man Se i Amsterdam – Chinatown i Amsterdam

Amsterdam har sin egen lille Chinatown, der ligger med Red Light District som nærmeste nabo. Amsterdam har gennem årene haft en stor tilgang af tilflyttere fra Østen. Rigtig mange er kommet fra Indonesien, som er tidligere hollandsk koloni.

Den lille Chinatown strækker sig over Zeedijk, Bantammerstraat og Geldersekade. Her er gadenavnene skrevet både på hollandsk og kinesisk. Kinesiske restauranter, men også indonesiske og thailandske ligger tæt på Zeedijk, og midt i det hele ligger et stort buddhisttempel.

På Geldersekade 30 ligger Dun Yong, et kinesisk varehus i fire etager. Det har alt, hvad de kinesiske smagsløg kan begære, og lidt til, og kinesere fra hele Holland kommer hertil og handler, bl.a. mange kinesiske restauratører. Det er lidt som at forsvinde ind i Østens særlige verden at snuse rundt i Dun Yong. Her er et link til Dun Yong

Der er mange spisesteder i Amsterdams Chinatown, men hos A Fusion kan man prøve lidt af det hele. A Fusion står for Asian Fusion, og selv om det er en del år, siden Amsterdams legendariske madanmelder gav stedet topkarakter, så er maden stadig veltilberedt og lækker hos A Fusion, som er et lille familieforetagende. Her er et link til A Fusion

 

 

Hvad skal man se i Amsterdam – Kanalrundfart

Med sine mange kanaler, så er kanalrundfart en rigtig god måde at se Amsterdam på. Når man sejler rundt i de hyggelige kanaler, kan man næsten røre ved husbådene, og kigge ind i deres små vuggende boliger. Nyd udsigten ned ad kanalerne og under de mange broer, og de mange smalle facader på husene, der tager sig smukt ud fra vandsiden. Fra bådene kan man se, hvor forskellige husene er i detaljen – ikke mindst de øverste gavlpartier. De fleste huse er fra 1600-1700-tallet, og byen har mere end 7.000 fredede bygninger. En mulighed for kanalrundfart er Rederij Kooij

 

Hvad skal man se i Amsterdam – NDSM-området

NDSM-området, opkaldt efter det gamle skibsværft, er et rigtigt klondyke-område. Det ligner en blanding af et industriområde i forfald og en byggeplads med et drys Christiania. En af de enorme værftshaller er fyldt med små atelierer til kreative fag, og rundt på værftsgrunden dukker der nye initiativer op. I den store, gamle NDSM-kran er der såmænd indrettet tre suiter oven på hinanden i Faralda Crane Hotel – alle med jacuzzi, og alle meget dyre.

Det kan kun anbefales at gå en tur i området, hvor alternative aktører og trendy café- og restaurationer ligger spredt rundt i en uforudsigelig orden.

Link til NDSM

 

 

Hvad skal man se i Amsterdam – Markeder i Amsterdam

Det 100 år gamle Dappermarkt er Amsterdams mest multikulturelle marked. Det ses både på de ca. 250 boder og på de mange kunder. Sortimentet er bredt – fra ost, grønt og kød til tasker, tøj og gardinstof. Markedet besøges af tusindvis af kunder hver dag, også lørdag, hvor det har åbent 9-17.

Link til Dappermarkt

Javastraat shopping ligger i Indische Buurt, det indonesiske område, og er blevet meget populært inden for de senere år ikke mindst på grund af det blandede udbud af tyrkiske grønthandlere og kiosker, masser af barer, cafeer, restauranter og flere gode modebutikker.

En del af cafeerne er samlet omkring Javaplein, hvor der i en gammel badeanstalt er indrettet en restaurant, Het Badhuis, der er blevet et utrolig populært mødested.

Link til Het Badhuis

 

 

Hvad skal man se i Amsterdam – De 9 Straatjes

I Amsterdam foregår den sjove shopping i sidegaderne. Drop de lange gågader Kalverstraat og Nieuwendijk, medmindre du foretrækker kædebutikker i smalle gader med alt for mange
mennesker.

De 9 straatjes – De ni små gader – mellem kanalerne i den vestlige del af kanalbæltet byder på et væld af små butikker, langt de fleste personligt ejet. Her er alt fra knappe- og tandbørstebutik til hardcore læder, secondhand kvalitetstøj og nyt modetøj.

De fleste kigger ind i Reestraat-Hartenstraat og sidegaderne syd for, men faktisk er de lidt oversete Prinsen- og Herenstraat i den nordlige ende fyldt med gode mode- og designbutikker.

Her er link til De 9 Straatjes

TILMELD "GODE TIPS 4 YOU" NYHEDSBREV
I agree to have my personal information transfered to MailChimp ( more information )
Modtag "Gode Tips 4 You" Nyhedsbrev ca. 1 gang om måneden, hvor du får en oversigt over nye artikler på Gode Tips 4 You. Der kommer ca. 15-20 nye artikler hver måned med spændende og brugbare tips, som kan gøre din hverdag lettere.
VI HADER SPAM. Din email vil selvfølgelig aldrig blive delt eller solgt til 3. part.
Submit your review
1
2
3
4
5
Submit
     
Cancel

Create your own review

Gode Tips 4 You
Average rating:  
 0 reviews