Hvilken Smartphone Skal Jeg Vælge ?

 

Hvilken Smartphone skal jeg vælge ? Ja – det kan være svært at vælge en ny mobiltelefon. Udvalget af smartphones er enormt, fordi der hele tiden kommer nye og ’bedre’ mobiler på markedet. Derfor kan det nemt blive uoverskueligt, når man skal vælge smartphone, ihvertfald hvis man ikke rigtig har en ide om, hvilken slags smartphone man er ude efter.

 

Så hvilken smartphone skal jeg vælge ? Her er nogen tips til, hvad du skal overveje for at finde den mobil, der passer bedst til dig:

 

Hvilken smartphone skal jeg vælge – Dit Behov – Inden du overhovedet begynder at kigge efter smartphone skal du gøre op med dig selv, hvad du primært ønsker at bruge din mobil til. Nogen bruger primært mobilen til at ringe/sms og måske gå lidt på nettet, mens andre bruger deres smartphone som en lille computer, og har forskellige apps der kan alle mulige og umulige ting. Før du bestemmer dig, så tag evt. ud i butikkerne og kig på de forskellige mobiler og mærker, og fortæl ekspedienten omkring dine behov, og hør deres input.

Så du får en ide om, hvilken type smartphone du skal have, og hvilken type, der tiltaler dig mest. Overvej derfor hvad du vil have din mobil skal kunne, før du køber. Snak evt. også med familie og venner og hør om deres erfaringer med deres smartphone.

 

 

Hvilken smartphone skal jeg vælge – Styrestem – Når du køber smartphone, så har mobilen typisk en af følgende 3 hovedsystemer:

    • Apples IOS – IOS er Apples eget udviklede styresystem, der kun bruges i alle Apples udviklede mobilmærker (og iPads). IOS er et lukket system, dvs. du kan ikke få ind og ændre i opsætningen af din iPhone, som du har mulighed for med en Android mobil. Da IOS er et lukket system har Apple lagt vægt på, at deres system skal have en høj grad af sikkerhed mod eksempelvis hacking. Mens du på Android systemet kan downloade alt hvad du måtte ønske, fra en hvilken som helst app butik (idet systemet er opensource), kan du til Apple’s iOS enheder som ipad og iphone kun få app’s gennem iTunes / Appstore. Her har Apple så udviklet en kontrol og høje krav for at få en App optaget i Appstore, og disse strenge krav, skal sikre brugerne af IOS mod eksempelvis malware og hacking.

 

    • Android – Android er udviklet af Google og styresystemet bruges af kendte mærker som Samsung, Sony, HTC og Huawei. Android er baseret på et open source system, hvilket betyder, at dette styresystem er gratis og frit tilgængeligt for alle mobiltelefoner. Når det er open source betyder det også, at hvis du har forstand på programmering af denne type system, så har du mulighed for at tilrette og ændre delvist i opsætningen af mobilens styresystem. Når Android systemet er et åbent system, så er der altid risiko for, at der kan opstå sikkerhedshuller i systemet via eksempelvis udviklede Apps og malware, og et åbent system har ikke samme sikkerhed mod eksempelvis hacking, som et lukket system.

 

    • Windows – Windows styresystem til mobiltelefoner er brugervenligt, men er langt bagud på mængden af apps, og bruges primært i Nokia Mobiler. Med en markedsandel på ca. 1%, manglende apps og kun få producenter til at drive udbredelsen af styresystemet, ser fremtiden for Windows mobiltelefoner ikke særlig lovende ud.

 

 

Hvilken smartphone skal jeg vælge – Batteritid – Der er forskel på, hvor tit en smartphone skal til opladning, og derfor kan det være vigtigt at lave dig nogle overvejelser mht. batteritid, inden du vælger din smartphone. Er du f.eks tit på ude, hvor der ikke er god mulighed for opladning, eller bruger du bare din mobil meget, så kan det være rart at investere i en model, der kan holde en hel dag, på én opladning. Generelt kan man sige, at mobiler med store skærme bruger meget strøm, idet lyset i skærmen er en stor strømsluger. Er du meget afhængig af batteritiden, så er alterna-tivet, at du har en powerbank med (eksternt batteri), som du løbende kan tilslutte din mobil, når du har behov for strøm.

 

 

Hvilken smartphone skal jeg vælge – Skærmstørrelse – En stor skærm er rart for øjnene, hvis du bruger din mobil ofte, og såfremt du i forvejen har det svært med mindre skærme. Du skal dog være forberedt på, at med store skærme og avancerede funktioner kræves der som nævnt meget af mobilens indbyggede batteri. Selvom batterierne i dag er større end for få år siden, er det værd at tjekke den angivne batteritid. Man skal som tommelfingerregel regne med, at en stor skærm betyder kortere tid mellem opladningerne. Endelig skal du være opmærksom på, at en stor skærm ligger dårligere og mere usikkert i hånden end en mindre skærm, og derved er der en forøget risiko for at tabe mobilen og ødelægge skærmen.

 

 

Hvilken smartphone skal jeg vælge – Lagerplads – Du skal hovedsageligt bruge lagerplads til tre ting: Spil, musik og billeder/video. Så hvis du er storforbruger af én af de tre ting, så skal du vælge en telefon, som har mere end 16 gigabyte lagerplads, eller mulighed for at udvide med et hukommelseskort. Skal du primært bruge din smartphone som en telefon/sms med mulighed for at bruge sociale medier, e-mail og webbrowsing, så er lagerpladsen ikke så vigtig.

 

 

Hvilken smartphone skal jeg vælge – Kamera – Forskellen mellem de billigste og de dyreste smartphones ligger primært i kameraet. Det er her, du kan mærke en forskel. Men det også her, du skal være ærlig over for dig selv: Tager du rent faktisk fotos, der kræver et godt mobilkamera ? og Husk du kan også tage udmærkede billeder med de mindre dyre smartphones, med lidt øvelse og viden om komposition og fotografiske teknikker.

 

 

Hvilken smartphone skal jeg vælge – Reparation – Reparationsmuligheder er noget mange ikke får overvejet, når de skal købe ny smartphone. Men uheldet kan være ude, og så er det vigtigt, at dels din mobil er konstrueret på en måde, så den kan repareres, dels at man kan få reservedele til mobilen, og endelig at man kan finde en reparatør, der kan reparere mobilen. Eksempelvis er der nogen HTC modeller, der er konstrueret på en måde, så de næsten er umulige at reparere, og det vil være ærgeligt hvis uheldet er ude og du taber din mobil efter kort tids brug, og man kan ikke reparere på mobilen.

Hos Samsung har det eksempelvis i 2016 været meget vanskeligt at få reservedele til nogen af deres modeller, og derfor har brugere af visse Samsung modeller haft meget vanskeligt ved at få repareret deres mobiler.På reparationsområdet må man bare sige, at iPhone er det mærke, der har klart bedst styr på, at dels man kan få reservedele til mobilerne, dels at mobilerne er konstrueret på en måde, så de er til at reparere på. Hvis du eksempelvis køber en Huawei mobil eller One Plus smartphone og uheldet er ude, så kan det være vanskeligt at finde en reparatør, der har reservedele, eller vil reparere mobilen, simpelthen fordi mobilen ikke er særlig udbredt i Danmark.

 

 

Hvilken smartphone skal jeg vælge – Pris – Før du skal købe din smartphone, så er det selvfølgelig vigtigt, at du har gjort dig nogle tanker om din økonomi og hvor dyr en smartphone budgettet tillader. Når du har fastlagt dit prisniveau, og gerne vil finde den billigste mobil/model, så er internettet en rigtig god mulighed til at lave en form for prissammenligning og en nem måde at finde den absolut billigste udbyder. Du kan eksempelvis sammenligne priser på priser på pricerunner

Du skal også være opmærksom på, at du ikke nødvendigvis behøver den nyeste model af en smartphone. Der kan være mange penge at spare ved at købe en lidt ældre model af en smartphone, der er markant billigere end den nyeste model, men fint dækker dit behov. iPhone 7 er lige kommet på markedet og er en dyr og lækker smartphone, men eksempelvis iPhone 5S er stadig en glimrende smartphone og kan fås til ca. halvdelen af prisen på en iPhone 7.

 

Hvilken smartphone skal jeg vælge – Hjælp – Såfremt du ikke har haft smartphone før, eller ikke er den store mobilnørd, så kan det være en god ide at købe en mobil med samme type opsætning/styresystem som andre i din familie/vennekreds har. Herved er det nemt at få hjælp til funktioner i mobilen hos familie/venner i forhold til, hvis du har en mobil med en opsætning/styresystem, som ingen andre i din famlie/vennekreds har.

 

——————————————————-

Så hvis du stadig har spørgsmålet – hvilken smartphone skal jeg vælge ? så håber jeg ovennævnte tips kan være med til at hjælpe dig til at finde den type smartphone, der passer godt til dig og dine behov. God fornøjelse med din smartphone 🙂

 

TILMELD "GODE TIPS 4 YOU" NYHEDSBREV
I agree to have my personal information transfered to MailChimp ( more information )
Modtag "Gode Tips 4 You" Nyhedsbrev ca. 1 gang om måneden, hvor du får en oversigt over nye artikler på Gode Tips 4 You. Der kommer ca. 15-20 nye artikler hver måned med spændende og brugbare tips, som kan gøre din hverdag lettere.
VI HADER SPAM. Din email vil selvfølgelig aldrig blive delt eller solgt til 3. part.
Submit your review
1
2
3
4
5
Submit
     
Cancel

Create your own review

Gode Tips 4 You
Average rating:  
 0 reviews