Hvordan Tackler Man En Teenager ? – Her Er Nogen Gode Tips

 

Konflikter mellem forældre og teenagere oplever langt de fleste. Teenageren synes ofte, at vi forældre er dybt pinlige og urimelige. Vi som forældre synes ofte, at vores teenager er hysterisk, og mindst dobbelt så urimelige.

 

Der er ingen tvivl om, at konflikter slider på begge parter, men man kan med en smule “snilde” mindske konflikterne. Ny forskning har vist, at konflikter håndteret på den rigtige måde faktisk være med til at styrke børnenes mentale sundhed, og forbedre relationerne mellem forældre og børn. Undersøgelser viser, at børn og unges reaktion på konflikter kan inddeles i typisk 4 typer reaktioner:

  • Modangreb.
  • Resignation.
  • Føjelighed.
  • Problemløsning

 

Børn, der foretrækker en af de to første reaktioner, og enten optrapper konflikter, eller helt nægter at gå ind i dem, har markant større sandsynlighed for at udvikle depression, angst og for at blive kriminelle.

 

Og selvom man måske ikke skulle tro det, så er det er faktisk heller ikke nødvendigvis en fordel, når børnene er føjelige og bare gør, hvad vi siger, fordi de børn har ofte tendens til at have store humørsvingninger. Måske fordi de brænder inde med deres følelser.

 

Helt anderledes ser det ud med det fjerde reaktionsmønster. Børn, der ser konflikter som problemer, der skal løses, har det mentalt bedre og har sundere, samt bedre relationer  både i familien og blandt kammeraterne. De er i stand til at se forskellige perspektiver, og kan se situationerne fra flere sider – og det gavner dem tilsyneladende.

 

De er ikke bange for at gå ind i diskussioner, eller for at give udtryk for deres mening. Men de er samtidig også i stand til at overveje situationerne, og kæmper ikke bare pr. automatik for deres synspunkt, fordi de gerne vil “vinde over os”.

 

Så har du konflikter med din teenager, så kan det klart anbefales, at tage udgangspunkt i problemløsningsmodellen. Tænk konflikter med din teenager, som at teenagere skal gøre oprør imod deres forældre, for at kunne blive sunde og selvstændigt tænkende voksne. Har man accepteret det, er børnenes pubertet og teenage år en spændende og udviklende proces at følge. Endvidere bør du tænke på konflikter med din teenager, som en mulighed for at få din teenager til håndtere en konfliktsag fra forskellige synspunkter/sider.

 

Her er nogen tips til at løse konflikter/tackle med din teenager på en konstruktiv måde:

 

Hvordan tackler man en teenager – Sæt regler op for din teenager

Teenagere har brug for nogle grundlæggende regler, fordi ellers bliver deres dagligdag levet på deres præmisser, og det er langt fra altid det mest hensigtsmæssige. Nogle af de væsentlige regler du bør sætte for din teenager er:

  • Få styr på søvnen – Teenagere sover meget, men ofte er morgener hvor de har svært ved at stå op, styret af for sene sovetidspunkter om aftenen. Hvis ikke ordentlig søvnrytme ikke fungerer, så snak om det og lav nogle aftaler, som alle kan leve med. Vigtigt at der også bliver lavet nogen regler for brug af mobiler/ipads inden sengetid, hvis din teenager ikke kan styre det.
  • Hjælp i hjemmet – Teenagere er ofte nogle rodehoveder og kan ofte være meget egoistiske, og primært tænke på deres egne behov. De kan ofte være meget dovne til at tage initiativ til pligter i hjemmet. Forklar din teenager, at I er et fællesskab, når i bor under samme tag. Sæt derfor nogen regler op sammen, som de også har ansvar for at opfylde. Giv evt. din teenager selvbestemmelse, eller delvis selvbestemmelse over sit eget værelse. Hvis de vil bo i en svinesti, er det deres valg.

 

 

Hvordan tackler man en teenager – Tænk over din timing ved konflikter

Selv med regler, som alle i husstanden har accepteret og bakker op omkring, så kan du ikke undgå konflikter med din teenager. Og det er ofte de helt stor følelser, der er i spil, fordi når man er i puberteten sker der ekstremt meget i ens krop og hjerne, og hormonerne gør hurtigt det hele meget STORT. Der skal ofte ingenting til, før din teenager overvældes af følelser, og lunten kan til tider være endog meget kort. Anerkend din teenagers følelser, og lad være med at rive dig med i en ophedet debat.

Det er vigtigt, at du som forælder er opmærksom på dette. Så lad være med at tale med din teenager, hvis han eller hun er vred, eller er i det der humør, hvor han/hun bare ikke gider dig.

Tag en dyb indånding og vent med at tal med din teenager til når du kan mærke, at risikoen for at konflikten eskalerer er lille. Sig så helt neutralt, at der er en ting, du gerne lige vil vende og høre din teenagers mening om.

 

 

Hvordan tackler man en teenager – Bevar roen

Når vi er ophidset har vores hjerne det med at lukke ned for de centre, der hjælper os til at se nuancerne, og høre på modpartens argumenter. Når vi er meget ophidsede har vi en tendens til at vende opmærksomheden indad mod alle vores negative følelser, og det gør det næsten umuligt at overskue andet end os selv.

Prøv derfor altid at bevare roen, lyt, hør efter og spørg ind. Er det svært, så træk vejret dybt, og giv dig selv et øjeblik til lige at finde fatningen. I kampens hede er det udfordrende, men det virker. Er du rolig beroliger det også din teenager, og så bliver han/hun også bedre i stand til at forholde sig roligt, og nuanceret til situationen.

 

 

Hvordan tackler man en teenager – Sig ikke nej med det samme

Ofte vil vi opleve, at vores teenagere har det med at komme med en del temmelig dårlige eller urimelige forslag. De vil have bestemte (og ofte dyre) ting, eller have lov til at gøre ting, som vi ikke er helt enige i, at de kan håndtere på en forsvarlig måde.

I sådanne situationer kan vi som forældre nogen gange have en tendens til hurtigt bare at sige ‘nej’, men et nej uden forklaring kan meget nemt eskalere konflikten.

Det virker langt bedre, hvis du i stedet møder din teenager med et spørgsmål, som får dem til at tænke forslaget igennem: “Hvorfor synes du, at det er en god ide ?”

På den måde får din teenager mulighed for at forklare sig, og han/hun føler, at du er imødekommende omkring forslaget.

Det kan sagtens være, at I ikke ender med at være enige, men din teenager har fået øvet sig på at argumentere for sit forslag, og du kan højest sandsynligt forvente, at en evt. afvisning bliver mindre voldsom, og i kan måske finde et kompromis, der er acceptabelt for både dig og din teenager. Endvidere er der den bonus, at næste gang din teenager har et forslag er der større sandsynlighed for, at han/hun har tænkt forslaget igennem og har argumenterne parat, og det er sundt for din teenagers udvikling.

 

 

 

Hvordan tackler man en teenager – Tilbyd din hjælp

Det er ofte, at din teenagers følelser er i store udbrud, og de kan ofte være meget voldsomme. Selv om din teenager kan virke nok så ulykkelig, er det slet ikke sikkert, at han/hun vil have din hjælp. Tilbyd din hjælp og vis en forståelse for din teenagers problem, men accepter et afslag, såfremt han/hun ikke lige nu er parat til at modtage din hjælp. Det vigtigste er, at din teenager ved, at du er der for ham/hende. Det giver dem tryghed at vide det.

 

 

 

Hvordan tackler man en teenager – Vær opmærksom på små forandringer

Vær opmærksom på de små forandringer. Hvis eksempelvis det er venner, der pludselig ikke kommer mere eller snakkes om. Læg mærke til din teenagers humør og adfærd – både fysisk og psykisk. Måske er det bare en ny fase, men det kan også være noget, der skal tages mere alvorligt. Hvis du fornemmer det er noget mere alvorligt, så spørg direkte og tilbyd dig, såfremt der er nogen ting som din teenager gerne vil have hjælp til.

Som udgangspunkt, så stol på din teenager, at han/hun selv ved, hvad der er det bedste at gøre i situationen, og at du har givet ham/hende ballast til selv at vurdere det. Du skal gerne have så meget føling med din teenager, at du har en klar fornemmelse af, hvornår du evt. bør gribe ind, hvis et problem eskalerer. Denne fornemmelse har du bedst, såfremt du løbende har en god forståelse og kommunikation med din teenager, og det kan du få ved at følge nogen af ovennævnte råd.

—————————————-

Læs også mere om hvordan det er at være teenager Her 

TILMELD "GODE TIPS 4 YOU" NYHEDSBREV
I agree to have my personal information transfered to MailChimp ( more information )
Modtag "Gode Tips 4 You" Nyhedsbrev ca. 1 gang om måneden, hvor du får en oversigt over nye artikler på Gode Tips 4 You. Der kommer ca. 15-20 nye artikler hver måned med spændende og brugbare tips, som kan gøre din hverdag lettere.
VI HADER SPAM. Din email vil selvfølgelig aldrig blive delt eller solgt til 3. part.
Submit your review
1
2
3
4
5
Submit
     
Cancel

Create your own review

Gode Tips 4 You
Average rating:  
 0 reviews