Lissabon Hvad Skal Man Se ? Her Er Nogen Gode Tips

 

Lissabon kan ikke prale af åbenlyse trækplastre, når det gælder seværdigheder. Der er ikke et Eiffeltårn, et Colosseum, og ej heller noget, der minder om en Frihedsgudinde.

 

Det er altså ikke seværdigheder byen er kendt for, eller dem man forelsker sig i. Dem som forelsker sig i Lissabon falder primært for atmosfæren i byen. Lissabon er nemlig et produkt af, at Portugal igennem en længere årrække har kæmpet med økonomisk kriser, og derfor er Lissabon langt mere nede i gear end andre europæiske hovedstæder.

 

Man kan ikke undgå at se en del forfald i Lissabon, der er en uundgåelig effekt af mange års økonomisk tilbagegang, ikke gemt væk, men kan opleves tæt på de dyre butikker. Her holder man enormt lange pauser, og her taler man gerne længe om alt det, som Portugal og portugiserne var engang og kunne have været i dag.

 

Til gengæld har Lissabon erobret førertrøjen blandt Sydeuropas storbyer, når det gælder tolerance og åbenhed. Lissabon er samtidig Portugals mest multietniske by, hvor 30 procent af indbyggerne har rødder i de tidligere kolonier i Afrika, Brasilien og Indien.

 

Der er dog masser af steder, der er værd at besøge i Lissabon, og her er nogen bud på spændende seværdigheder:

 

Lissabon hvad skal man se – Rossio Pladsen

Der findes intet bedre sted at blive introduceret til Lissabon end Rossio-pladsen, også kaldet byens hjerte.

Fra pladsens centrum – midt i de meget nøjsomt lagte mønstre af små sorte og hvide sten, der er overalt i byen, og som går under kælenavnet ’gyngende fortove’ – kan man groft sagt se hele byen.

I den umiddelbare nærhed er således den fineste og mest organiserede bydel, Baixa, som slet og ret betyder ’forneden’. Hvis du stiller dig med retning mod floden Tejo, har du Bairro Alto – ’den høje bydel’ – til højre og bydelen Alfama til venstre. Meget mere behøver du ikke at have styr på.

Når du har dannet dig et indtryk af byen, kan du “gynge” over til en af Rossios gamle, klassiske cafeer, og her finder du en rigtig gode cafe, der hedder Nicola.

På Nicola kan du bestille en galão, en kaffe med varm mælk, og et af Portugals berømte stykker kage, og så kigge lidt på pladsens leben. Husk dog at holde øje med tasker og pung – her er mange lommetyve.

Her er et link til Rossio Pladsen

 

 

Lissabon hvad skal man se – Jerónimos-klosteret

Jerónimos-klosteret er det mest prangende eksempel på Portugals velmagtsdage under de store søfareres tid – en af de største, Vasco da Gama, har sit gravsted her. Det rigt udsmykkede gotiske kloster med maritime detaljer var beboet af munke, hvis vigtigste spirituelle opgave var at holde sømænd på ret kurs, og bede for kongens sjæl. Klosteret opførtes i  år 1502 af Kong Manuel I på det sted, hvor netop Vasco da Gama tilbragte den sidste nat, før afrejsen til Indien fra Lissabon. Han fandt søvejen og bønnerne hjalp.

Klosteret er også værd at besøge for den smukke klostergård, der er opført i det, man kalder manuelinsk stil med fine, spinkle søjler og smalle arkader.

Link til nærmere beskrivelse af Jeronimos Klosteret Her

 

 

Lissabon hvad skal man se – Lissabons Sporvogne

Lissabons sporvognsnet kan få nostalgien frem i de fleste – også selv om man ikke har oplevet sporvogne i Danmark.

De fleste af sporvognene er moderne, men der kører stadig nogle raslende, oldgamle, men meget stabile af slagsen rundt i gaderne, og en af dem er i bogstaveligste forstand sat skævt på. Elevador da Glória går nemlig fra Baixa, og op ad en af de meget stejle gader til Bairro Alto, hvorfor hele vognen er inddelt i flere niveauer, så passagererne kan stå vandret.

De fleste med nogenlunde friske ben burde uden problemer kunne gå op selv, men det er en sjov oplevelse at støde til alle de gamle damer i vognen, som tager et sejt træk opad.

Vil du have mere af samme slags, kan du prøve den meget turistede Elevador de Santa Justa længere nede i Baixa. Det er en mere klassisk elevator, men smukt tegnet af Gustave Eiffels elev Raul Mesnier de Ponsard. En rundtur med sporvogn 28 kan også anbefales.

Sporvognselevatoren kører i Calcada da Lavra, en sidegade fra Restauradores-pladsen.

 

 

Lissabon hvad skal man se – Bydelen Santos

Ikke alt er gammelt i Lissabon. I bydelen Santos finder du hippe butikker og funky spisesteder over det hele, og intet sted i Lissabon er koncentrationen mere intens end i bydelen Santos, der ligger omkring metrostationen af samme navn, og med floden Tejo som nabo.

I løbet af de seneste fem år er det ene galleri efter det andet sprunget op, og lige i kølvandet er fulgt et væld af unika designbutikker, tjekkede cafeer og eksperimenterende restauranter.

Der er mange interessante butikker, og du må selv gå på opdagelse, for at finde hvilke butikker, der falder i din smag, men melder sulten sig efter shopping turen, så kan det anbefales at spise din aftensmad på restauranten – Yasmin.

Portugal er ikke kendt for sin kogekunst, men på Yasmin finder du en lækker fusion af Middelhavets og det asiatiske køkken, og til en meget rimelig pris.

Link til Yasmin

 

 

Lissabon hvad skal man se – Alfama-kvarteret

Alfama-kvarteret er Lissabons charmetrold, hvor Sporvognene pruster og stønner hele vejen op gennem de stejle, krøllede gader, og gadens små fodboldspillere får chaufføren helt op i det røde felt. Indimellem må de forbipasserende trække maven ind eller trykke sig ind mod husmuren, når trafikken skal glide. Alfama er et af Lissabons mest farverige kvarterer.

Det var her, mange jøder slog sig ned i forbindelse med den spanske inkvisition, og hvor lyden af ulykkelig kærlighed og længsel fylder de små barer, når aftenen falder på. Fado-dronningen Amalia Rodrigues, er begravet i Santa Engrácia-kirken, der troner højt over kvarteret.

Her kan du læse mere om Alfama kvarteret Her

 

 

Lissabon hvad skal man se – Europas største akvarium Oceanario

Europas største akvarium Oceanario nås nemt med metroen til Oriente-stationen. Så vil nogen måske sige, at stort ikke altid er godt, men det er det altså i dette tilfælde. Centrum for den faste udstilling er et gigantisk akvarium med hele fem millioner liter, hvor flere end 100 forskellige fiske- og dyrearter som djævlerokker, tigerhajer, barracudaer og moræner stille flyder forbi centimeter fra dig.

Hovedattraktionen er det store akvarium i midten, som er en miniatureudgave af Atlanterhavets økosystem. Andre akvarier viser livet i Stillehavet, Det Indiske Ocean og på Antarktis. I mindre akvarier kan man nærstudere levende koralrev, uhyggelige elektriske ål, eller more sig over havodderne, som charmerer publikum med deres underholdende variant af vandpolo.

Link til Oceanario

 

 

Lissabon hvad skal man se – En smag af Atlanterhavet

Inden afrejse bør man indtage en bid af Atlanterhavet. Gambrinus er både byens bedste fiskerestaurant og samtidig en klassisk ølstue, cervejaria, hvor de gigantiske atlanterhavshummere lagosta do Atlântico altid er et sikkert, men ikke billigt hit.

Mulighederne for at spise særprægede fisk er mange her, hvor sandsynligvis kun en marinbiolog med klæbehjerne vil kende det imponerende udvalg af fisk og skaldyr, som har fået plads på menukortet.

Link til Gambrinus

TILMELD "GODE TIPS 4 YOU" NYHEDSBREV
I agree to have my personal information transfered to MailChimp ( more information )
Modtag "Gode Tips 4 You" Nyhedsbrev ca. 1 gang om måneden, hvor du får en oversigt over nye artikler på Gode Tips 4 You. Der kommer ca. 15-20 nye artikler hver måned med spændende og brugbare tips, som kan gøre din hverdag lettere.
VI HADER SPAM. Din email vil selvfølgelig aldrig blive delt eller solgt til 3. part.
Submit your review
1
2
3
4
5
Submit
     
Cancel

Create your own review

Gode Tips 4 You
Average rating:  
 0 reviews