London Seværdigheder – Det Ukendte London

 

London har altid været en populær destination for hyggelig weekendture, samtidig med, at det nu er blevet endnu billige at flyve til London og samtidig har pundet pt. en attraktiv kurs, og så er London bare en dejlig by med masser af atmosfære. Det er ikke for ingenting, at London også bliver kaldt Europas New York.

Der er masser af kendte seværdigheder i London som eksempelvis:

– Buckingham Palace
– Tower of London
– Tower Bridge
– Madam Tussaud’s Voksmuseum
– Piccadilly Circus¨
– Trafalgar Square

 

Men i denne lille artikel vil jeg ikke omtale ovennævnte seværdigheder yderligere, idet du kan finde masser af information omkring disse seværdigheder i diverse guides omkring London – her er et link til en London guide, til de mere kendte seværdigheder, som du kan bruge – London.dk

I stedet vil jeg dele lidt af det ukendte London og nævne 3 interessante byområder lidt uden for centrum af London, der alle er et besøg værd med alt fra små madboder til masser af små hyggelige butikker.

 

London seværdigheder – Dalston, Østlondon

Tidligere var Dalston et arbejderkvarter for især irere og jøder, og senere kom immigranter fra Bangladesh. Nu har området udviklet sig til et ungt område, med en forholdsvis ung livsstil, men man ser mennesker i alle aldre komme her, og det er fordi atmosfæren tiltaler og inspirerer mange aldersgrupper.

I Dalston er der masser af små special butikker, velsmagende kebabs leveret af det lokale tyrkiske samfund og genbrugstøj i den enorme Beyond Retro. Om sommeren er storbyhaven Dalston Roof Garden med bar på toppen af et gammelt trykkeri det mest cool sted at være.

Forbindelse til området Overgroundstog: Dalston Kingsland eller Dalston Junction

 

 

London seværdigheder – Brixton – det multietniske mix

Brixton syd for Themsen har fået en madmæssig opblomstring.  Det vestindiske kvarter har altid haft kant, men tidligere var det mere kendt, når det drejede sig om gå-ud steder. Det har nu ændret sig, og allerede på Brixton Tube Station kan man fornemme, at området har fået det “cool” stempel, idet der lige udenfor ligger en Starbucks cafe som den bedste dokumentation på, at der er kommet flere penge til Brixton.

Brixton har masser af billige små etniske spisesteder med rigtig god mad. Der er masser af kullinariske oplevelser indenfor eksempelvis Thai-mad, Beijing gademad, og diverse forskellige etniske specialiteter fra især Caribien og Afrika.

Man kan også få en god oplevelse af stemningen i kvarteret med en tur ned ad Brixton Market Row, hvor reggae toner og duften af anerledes madvarer giver en fornemmelse af at være i et andet land med andre normer, spisevaner og religioner.

Undergrundsforbindelse til området – Brixton på Victoria Line

 

 

London Seværdigheder – Området omkring South Bank/Maltby Street

Kokken Jamie Oliver var i 90’erne med til at gøre det gamle marked Borough Market med de gedigne råvarer på South Bank til en kæmpe succes, og det legendariske Borough Market er altid en fornøjelse at opleve. Det kulinariske udbud er enormt, men med populariteten har priserne har også fået et nøk op ad på markedet, og mange mener, at Borough Markedet efterhånden er blevet for overrendt og turistagtigt.

Derfor har en håndfuld madudbydere fundet et nyt område i nærheden ved Maltby Station og de omliggende gader i nærheden, hvor de holder til hver lørdag. Omgivelserne er lidt rå: gamle opbevaringsrum, der ligger under den hævede og buldrende jernbane, men her bliver der handlet topkvalitet af mad, frugt, grønt, honning og brød under buerne ved togbanen, og er et godt sted at holde øje med, såfremt man gerne vil følge Londons madtrends.

Undergrundsforbindelse til området – London Bridge eller Borough

————————————————–

Ovennævnte steder er blot et udpluk af Londons spændende og mere ukendte seværdigheder – God fornøjelse med at udforske det ukendte London 🙂

TILMELD "GODE TIPS 4 YOU" NYHEDSBREV
I agree to have my personal information transfered to MailChimp ( more information )
Modtag "Gode Tips 4 You" Nyhedsbrev ca. 1 gang om måneden, hvor du får en oversigt over nye artikler på Gode Tips 4 You. Der kommer ca. 15-20 nye artikler hver måned med spændende og brugbare tips, som kan gøre din hverdag lettere.
VI HADER SPAM. Din email vil selvfølgelig aldrig blive delt eller solgt til 3. part.
Submit your review
1
2
3
4
5
Submit
     
Cancel

Create your own review

Gode Tips 4 You
Average rating:  
 0 reviews