Møns Klint – En Dansk Naturoplevelse i Verdensklasse

 

Hvorfor rejse til eksotiske rejsemål for at opleve storslået natur, når det kan opleves på Østsjælland, kun få timer fra København.

 

Møns Klint er et stykke Danmarkshistorie, som for ca. 70 millioner år siden blev er dannet af kalkskaller fra bittesmå encellede alger i det varme tropiske hav, der dengang dækkede Danmark i kridttiden for 70 mio. år siden. I havet dengang levede bl.a. hajer og blæksprutter, hvis tænder og skjoldpigge kan findes som forsteninger i kridtet, sammen med forstenede muslinger, snegle, søpindsvin, søliljestilke og armfødder.

 

Møns Klint er ubestridt en af Danmarks mest storslåede naturoplevelser, samtidig en af Danmarks største naturseværdigheder. Et 7 km langt kalkbjerg langs Møns østkyst, der viser sig som et mægtigt, majestætisk Kalkbjerg med en højde op til 128 meter.

 

Møns Klint er et levende eksempel på den store variation vi har i den danske natur. Når man ser Møns klints hvide kridtklipper rejse sig lodret fra den turkisgrønne Østersø, kronet af den grønne bøgeskov, så er det ganske enkelt et landskab, der ikke findes magen til andre steder i Skandinavien. Møns Klint er da også en af landets populæreste natur-attraktioner, og besøges årligt af ca. 350.000 gæster.

 

Ved stranden på Møns Klint er havet farvet i blå og grønne nuancer, som står i markant kontrast til det hvide kridt, og de lyse grønne bøgetræer. Lyset og stemningen skifter udtryk i løbet af året, men faktisk også i løbet af dagen. Man kan normalt opleve Møns Klint til fods langs kysten, selv om skred af og til skaber naturlige forhindringer. Fra den 128 meter høje Dronningestol, er der i klart vejr udsigt over Østersøen, og til Sverige og Tyskland. Det er muligt ved stranden at finde forsteninger af blandt andet blæksprutter, søpindsvin og muslinger.

 

Man kan lave en række aktiviteter for børn og voksne ved Møns Klint, man kan eksempelvis se vandrefalken jage med op mod 400 km i timen, gå på opdagelse i skoven på Høje Møn blandt Danmarks ældste bøgetræer, få historien bag landskabet på GeoCenter Møns Klint, eller rejse en tur tilbage til 1700-tallet i parken ved lystslottet Liselund. Møns Klint byder på store oplevelser, uanset hvilket tidspunkt på året du besøger Møns Klint.

 

Af yderligere aktiviteter som du kan lave ved Møns Klint kan nævnes:

  • Tag på fossiljagt langs klintestranden.
  • Guidet ekspedition til klintestranden.
  • Mountainbike ekspedition i klinteskoven.
  • Snorkle på havets bund ved Møns Klint.
  • Guidet tur ombord på Sejlkutteren Discovery.

Læs mere om disse aktiviteter på Geocenter Møns Klint

 

Møns Klint er andet end den berømte klint. Klinteskoven og de åbne græsarealer, eksempelvis ved Jyde lejet og Høvblege, er Danmarks rigeste orkidélokalitet med 20 ud af landets 43 arter. Orkidéer er sjældne og truede planter, og det er ikke tilladt at plukke eller opgrave orkidéer i Danmark. Nyd dem i stedet langs de talrige stier i området, eksempelvis de smukke arter Rød Hullæbe, Horndrager og Stor Gøgeurt.

 

Den nemmeste måde at komme til Møns klint på er med bil. Men det er også muligt at lave turen med offentlige transportmidler. Du tager toget fra Københavns hovedbanegård til Vordingborg, og fortsætter med bus nummer 660 R til Stege, og videre med bus nummer 678 til Møns klint. Turen tager cirka 2 timer og 45 minutter med tog og bus, og cirka 1 time og 15-30 minutter med bil fra København.

 

TILMELD "GODE TIPS 4 YOU" NYHEDSBREV
I agree to have my personal information transfered to MailChimp ( more information )
Modtag "Gode Tips 4 You" Nyhedsbrev ca. 1 gang om måneden, hvor du får en oversigt over nye artikler på Gode Tips 4 You. Der kommer ca. 15-20 nye artikler hver måned med spændende og brugbare tips, som kan gøre din hverdag lettere.
VI HADER SPAM. Din email vil selvfølgelig aldrig blive delt eller solgt til 3. part.
Submit your review
1
2
3
4
5
Submit
     
Cancel

Create your own review

Gode Tips 4 You
Average rating:  
 0 reviews