Netdating – Her Er Nogen Brugbare Netdating Tips

 

Netdating er efterhånden blevet en almindelig måde at mødes på for både mænd og kvinder. Fordelen ved netdating er, at det giver os mulighed for at møde nye mennesker, selvom vi har en travl hverdag – eller blot er den generte type, der har svært ved at møde nye mennesker.

 

Netdating er en slags online ”stævnemøde”, og det tager udgangspunkt i, at man skriver/chatter med hinanden. Man holder samtalen på skrift og på nettet. Før samtalen finder sted, har man mulighed for at foretage en udvælgelsesproces, hvor man ser på profiler, der typisk kan sorteres efter faktorer som alder, køn, geografi etc. Ud fra disse kriterier, får man et antal match, hvor du så kan vælge om der er nogen emner, der virker interessante. Man kan herefter indlede en dialog ved at sende en mail til det emne, som man gerne vil i kontakt med.

 

Når du dater på nettet, bør du dog være afklaret med, hvorfor du egentligt gør det, er du parat til det og passer en ny partner ind i dit liv. Er du afklaret med din netdating vil det gøre dig mere fokuseret og målrettet – og under hvilke omstændigheder, du ønsker at møde en potentiel date.

 

Nogen typiske fordele ved netdating er:

 

  • Det er hurtigere med netdating end offline dating, og du har mulighed for at møde mennesker du normalt ikke ville møde.
  • Du kan skrive med potentielle emner, og få et grundlæggende kendskab til vedkommende, inden I evt. skal mødes “in real life”.
  • Det er mere fleksibelt med netdating, idet du kan skrive/besvare breve fra potentielle emner, når det passer ind i din dagligdag.

 

Det kræver både tid, fokus og seriøsitet, såfremt du gerne vil have succes med at date på nettet, og at du ved hvad du leder efter. De fleste skal nok regne med, at man skal på nogen dates, før den rette dukker op, men øvelse gør mester. Når du har prøvet det nogen gange, så får du også mere rutine i netdating, og kan bedre sortere hvad du ønsker, og hvad du ikke ønsker.

 

Netdating er som nævnt ikke altid lige nemt, og især kvinde kan nogen gange komme ud for nogle udfordringer ved at date på nettet. En gang imellem læser man jo forskellige uheldige dating historier med eksempelvis underlige typer og/eller personer, der ikke er hvad de udgiver sig for. Derfor kan det være en god ide at være opmærksom på eventuelle “faresignaler” ved en datingprofil eller en du skal på date med.

 

Her er nogen tips til hvad du skal være opmærksom på ved netdating:

 

 

1. Netdating tips – Skriv en god profiltekst

Når du skriver profilteksten, så husk at den skal være tilpas lang. Det vil sige, at den ikke må være for kort og heller ikke for lang. Det er ikke nemt, men lyt til din mavefornemmelse. Siger mavefornemmelsen, at teksten er for lang, så gå den igennem igen og trim den. Lad evt. en god ven/veninde læse din profiltekst igennem og få feedback på din tekst.Når du skriver på din profiltekst, så forsøg at flette humor ind, og vis noget livsglæde. Kan du vise i profilteksten, at du er et positivt menneske, der synes dating er sjovt, og inspirerende, så er chancen for at andre synes godt om dig større.

 

2. Netdating tips – Vær selv ærlig

Vær det gode eksempel ved at være ærlig. Selvfølgelig skal du ikke fortælle alle de negative ting ved dig selv, men forsøg at holde dig tæt til sandheden. Spørg evt. nogen af dine venner/veninder om nogle nøgleord, som de vil sætte på dig, såfremt de skal karakterisere dig som person. Vær ærlig omkring din størrelse, hvis du vælger at skrive om det, og om din alder. Dine interesser, dine ønsker og om dig selv. Når du er ærlig undgår du at spilde en masse energi og tid, på noget, som alligevel bliver opdaget, såfremt du mødes med en date. Så vær ærlig med en positivt twist, og bliver du først taget i en løgn, så er det stort set umuligt at genoprette skaden på tilliden, og tillid er meget afgørende, såfremt du skal ud på date.

 

3.  Netdating tips – Foto er et must

Du bør insistere på at se et foto, før du etablerer kontakt med en anden datingprofil. Der er meget få gode grunde til ikke at have sit foto liggende ude på datingprofilen, men mange dårlige. Er man single og kærestesøgende, så burde det ikke være noget problem med foto, så begge parter kan skabe det bedst mulige grundlag af hinanden inden I mødes. Se helst mere end ét foto. Du kan langt bedre bedømme udseendet, hvis du har set to eller tre fotos. Det er desuden også en god sikkerhedsforanstaltning, for hvis fotoet i datingprofilen er af en helt anden person, er det som regel svært at fremvise mere end ét foto.

 

4.  Netdating tips – Giv de andre personer på netdating en god og sober behandling

Når du får et svar fra en anden bruger via netdating, så bør du altid behandle en henvendelse ordentligt, lige meget om du er interesseret eller ej. Hav evt. et standardsvar til alle dem, du ikke er interesseret i: “Tak for din mail, men jeg er desværre ikke interesseret i yderligere kontakt, Tak for din henvendelse”. Og et svar til dem, du har i “måske-bunken”: “Tak for din mail, men jeg skriver i øjeblikket med en anden. Er det ok, hvis jeg måske vender tilbage senere ?”

 

5.  Netdating tips – Brug din sunde fornuft

Find balancen mellem tillid og fornuft. Skriver eksempelvis en potentiel date kun til dig i arbejdstiden, kan det måske skyldes, at han/hun ikke har computer derhjemme, hvilket efterhånden er ret usandsynligt i dagens Danmark, men det kan også betyde, at vedkommende bor sammen med en anden, og derfor ikke har mulighed for at skrive om aftenen. Sørg for at skrive med potentielle dates i et stykke tid, inden I tager på jeres første date. Når I skriver sammen, så kan i bedre lære hinanden at kende, og du undgår at spilde tiden på en række potentielle dates, som du ved nærmere kendskab til, alligevel ikke gider bruge yderligere tid på.

 

6.  Netdating tips – Hav tålmodighed

Lige så selvværds-boostende det kan være at bruge netdating, lige så nedslående kan det være. I starten får du måske masser af mails, men lige pludselig kommer der ingen/få henvendelser, eller ingen svarer på dine mails. Ham/hende du skriver med holder op med at svare, eller han/hende er tilsyneladende i gang med at skrive sammen med en masse andre. Lad være med at regne med, at du har held i dating-spillet i løbet af den første uge. Ofte vil tålmodighed og vedholdenhed belønne sig.

Se det i stedet som en proces, hvor du øver dig i at definere dine egne behov (hvordan skal min partner være), og du får undervejs nogle lærerige oplevelser, der forhåbentlig gør dig klogere på både dig selv og andre mennesker. Er du heldig, får du også nogle spændende og lærerige oplevelser undervejs.

 

7.  Netdating tips – Gifte mænd/kvinder bruger også netdating sider

Masser af især gifte mænd – men også nogen gange gifte kvinder – søger efter kvindelig/mandelig adspredelse på nettets mange dating sider. Hvis det ikke gør dig noget – eller du ligefrem selv ser det som en fordel at gifte mænd/kvinder bruger netdating, fordi du selv er i et forhold, eller fordi du tænder på det – så meld det klart ud i din profil. Også hvis du absolut ikke er interesseret i en date, der er gift. Nogle mænd/kvinder er ærlige omkring deres parforholdsstatus, andre er ikke, og her kan du blive slemt skuffet, hvis du først finder ud af det langt henne i forløbet.

 

8.  Netdating tips – Hvis han/hun hele tiden udsætter tidpunkt for date

Hvis vedkommende du skriver med hele tiden udsætter at mødes in real life, så kan det være et advarselstegn. Måske kan vedkommende ikke leve op til sin profil, eller måske er vedkommende stadig involveret i et andet forhold, og ønsker kun at sondere terrænet.

 

9. Netdating tips – Drik kaffe på neutral grund

Hvis du mener, du har fået kontakt til en date med potentiale, så aftal at mødes på neutral grund første gang. De indtryk, du kan få på bare en time overstiger hurtigt alle andre indtryk, du har fået gennem jeres skrevne korrespondance. Stol mest på din mavefornemmelse, når du vælger om du vil gå videre med en date, som du har mødtes med.

 

10.  Netdating tips – Accepter en afvisning

Såfremt nogen svarer, at du ikke lige er noget for dem, så acceptér det. Ja, det kan føles træls, men sådan er ”dating-spillet”. Om det er online eller i det virkelige liv, så må du påregne, at ikke alle synes du er fantastisk. ”Dating-spillet” går jo ud på at finde den, som synes, du er lidt mere fantastisk end alle andre, og hvor du gengælder opmærksomheden. Når I finder sammen på den måde, har I vundet ”dating-spillet” 🙂

TILMELD "GODE TIPS 4 YOU" NYHEDSBREV
I agree to have my personal information transfered to MailChimp ( more information )
Modtag "Gode Tips 4 You" Nyhedsbrev ca. 1 gang om måneden, hvor du får en oversigt over nye artikler på Gode Tips 4 You. Der kommer ca. 15-20 nye artikler hver måned med spændende og brugbare tips, som kan gøre din hverdag lettere.
VI HADER SPAM. Din email vil selvfølgelig aldrig blive delt eller solgt til 3. part.
Submit your review
1
2
3
4
5
Submit
     
Cancel

Create your own review

Gode Tips 4 You
Average rating:  
 0 reviews