Skal Man Betale For Lægebesøg ?

 

I Danmark går vi i gennemsnit ca. 7 gange om året til lægen og det koster samfundet milliarder af kroner, at lægebesøg i Danmark er gratis. I Sverige hvor der er brugerbetaling på lægebesøg går man i gennemsnit kun til læge 3 gange om året, og den gennemsnitlige levetid i Sverige er faktisk længere end i Danmark.

 

Der kan være mange forklaringer på den længere gennemsnitlige levetid i Sverige, men det stigende pres på vores Sundhedssystem i Danmark har forøget debatten, om man også skal indføre brugerbetaling på lægebesøg i Danmark.

 

 

 

Skal man betale for lægebesøgTilhængere

Fortalere for brugerbetaling i Danmark bruger typisk som argument, at i vores efterhånden sundhedsfokuserede samfund er efterspørgslen på sundhed efterhånden “uendelig”, men det er pengene til gengæld ikke, og derfor bør man indføre brugerbetaling ved lægebesøg, med udgangspunkt i samme model som man har i Sverige, Norge og Finland.

 

Ved at indføre brugerbetaling for lægebesøg vil man kunne “opdrage” på danskerne til at tage ansvar, og få danskerne til at holde op med at “se landets velfærdsydelser som et tag-selv-bord”.  Såfremt en velfærdsydelse koster penge vil det få mange til at tænke sig en ekstra gang om, inden man tager til lægen, og ikke “misbruge gratis ydelser”, som vi ofte oplever det i dag.

 

Brugerbetalingen kunne også indføres med et max. loft på eksempelvis 1.000 kr. om året og/eller fritagelse af kronikere, ældre og børn.

 

Som en bonus kunne man så indføre, at medfører modellen med brugerbetaling til lægebesøg et overskud samfundsøkonomisk, så kan man kompensere dette ved at give skattelettelser til borgerne.

 

 

Skal man betale for lægebesøgModstandere

Modstandere af brugerbetaling til lægen argumenterer med, at med det høje skatteniveau vi har i Danmark, så vil det være urimeligt med en “ekstra skat” i form af brugebetaling, når vi går til lægen.

 

Brugerbetaling hos lægen forøger uligheden, og der vil være risiko for, at bestemte grupper ikke får hjælp i rette tid – eller ikke får hjælp overhovedet. Brugerbetaling for lægebesøg vil betyde, at flere sygdomme opdages senere, at grupper som pensionister og børnefamilier vil blive ramt uforholdsmæssigt hårdt, og i værste fald koster det menneskeliv.

 

Brugerbetaling på lægehjælp kan derfor få store sociale konsekvenser. Samtidig kan indførsel af en sådan brugerbetaling faktisk vise sig at blive dyrere for samfundet på længere sigt. Godt nok kommer der penge i kassen i første omgang, men på længere sigt kan det blive en stor økonomisk belastning for samfundet i form af dyrere og længerevarende behandling, såfremt en række sygdomme ikke opdages i tide.

 

Endvidere vil brugerbetaling til lægen kunne betyde, at mange danskere søger andre steder hen, og det vil betyde et forøget pres på skadestuerne og vagtlægerne, som i forvejen er meget presset.

 

 

Skal man betale for lægebesøgKompromis

Et kompromis kunne være, at for at undgå at ramme de mest udsatte, så kunne man evt. strikke en løsning sammen med betalingsloft, og gratis lægehjælp til eksempelvis kronikere, socialt udsatte og børn under 16 år, på samme måde, som man har gjort i andre nordiske lande.

 

Alternativt, så er der en meget høj brugerbetaling på tandpleje, mens der slet ikke er betaling for lægebesøg. Derfor kunne der laves en brugerbetaling på lægebesøg, og tilsvarende en lempelse af brugerbetalingen på tandlægebesøg.

————————————————————-

Under alle omstændigheder så er debatten om brugerbetaling i Sundhedsvæsnet, starten på et grundlæggende opgør med den frie og lige adgang til et stærkt og offentligt styret Sundhedsvæsen.

TILMELD "GODE TIPS 4 YOU" NYHEDSBREV
I agree to have my personal information transfered to MailChimp ( more information )
Modtag "Gode Tips 4 You" Nyhedsbrev ca. 1 gang om måneden, hvor du får en oversigt over nye artikler på Gode Tips 4 You. Der kommer ca. 15-20 nye artikler hver måned med spændende og brugbare tips, som kan gøre din hverdag lettere.
VI HADER SPAM. Din email vil selvfølgelig aldrig blive delt eller solgt til 3. part.
Submit your review
1
2
3
4
5
Submit
     
Cancel

Create your own review

Gode Tips 4 You
Average rating:  
 0 reviews