Ukrudtsbekæmpelse Med Damp – Godt For Miljøet

 

Ukrudtsbekæmpelse med damp har været kendt i mange år, og er en god miljømæssig måde at bekæmpe sit ukrudt på. Eksempelvis har man dybde dampet jord i bla. drivhuse, og dermed ødelagt ukrudtsfrøenes spireevne, dels har man dampet arealer med ukrudt i vækst, ved at dække det med en presenning og lede damp ud under presenningen. Dampen varmer dels ukrudtsfrøene op, således at de mister spireevnen, dels koger eller blanchere den ukrudt i vækst, hvorved ukrudtsplanten inden for få dage visner ned pga. væsketab.

 

Såfremt du bruger damp på den rigtige måde, så behøver du ikke bruge giftige sprøjtemidler for at fjerne ukrudtet mellem fliserne. Seks behandlinger i sommersæsonen med enten damp eller kogende vand, kan få selv det sejeste ukrudt til at bukke under.

 

Ukrudtsbekæmpelse med damp / kogende vand skal gentages op til seks gange per sæson. Færre behandlinger kan give ukrudtet for god mulighed for genvækst, og flere behandlinger giver ikke nødvendigvis yderligere effekt.

 

Med denne form for ukrudts bekæmpelse kan du dels skåne miljøet, dels kan du opnå samme resultat som med klassiske giftige ukrudtsmidler, men det kræver, at du følger en klar fremgangsmåde:

  • Det afgørende er, at ukrudtet udsultes kontinuerligt, hvilket betyder, at ukrudtsplanterne skal have gentagne behandlinger, og bladene skal visne helt væk efter hver behandling. På denne måde sørger du får, at planterne ikke opnår at kunne oplagre kulhydrater i rødderne, som er nødvendige for genvækst af planten, og derved vil du udrydde ukrudtsplanterne.

Forsøg har vist, at 6 behandlinger i løbet af en havesæson, skulle være det ideelle for at udrydde ukrudtet, og som nævnt giver flere behandlinger ikke nødvendigvis et bedre resultat.

 

Der findes grundlæggende 2 metoder som du kan benytte ved denne form for ukrudtsbekæmpelse:

  • Ukrudtsbekæmpelse med damp.
  • Ukrudtsbekæmpelse med kogende vand.

 

Ukrudtsbekæmpelse med damp

Princippet i ukrudtsbekæmpelse med damp er at opvarme og fordampe vand for at kunne transportere, frigive og fordele varmeenergien på en effektiv måde. Fordelen ved dampudstyr er,  at der i modsætning til gasbrændere ingen brandfare er ved anvendelse af metoden, og gasbrændere giver faktisk årligt adskillige brandskader. Ifølge Sikkerhedsstyrelsen er gasbrændere faktisk skyld i 200 brande om året, og 15 personskader om året i Danmark. Den risiko er nu væk med “dampmetoden”.

Når man damper ukrudt, er det vigtigt at man udleder dampen under et dække, typisk en skærm i metal eller varmebestandig plast, evt. med en fleksibel tætning mod underlaget. Planter som ikke kommer under skærmen, bliver ikke påvirket af dampen, og derved ikke beskadiget. Man kan på denne måde dampe ukrudt helt tæt opad små hække, blomsterbede og lign. Behandlingstiden for hvert sted må ikke være under 1 sek, og typisk er behandlingstiden 1-2 sek for hvert sted, affhængig af ukrudtets vækststadie og mængde. Hvis du har mod på at prøve en ukrudtsdamper, så kan du købe en billigt i Den Blå Avis

 

Ukrudtsbekæmpelse med kogende vand

Ukrudtsbekæmpelse med kogende vand (ca. 95 grader varmt vand) hører ligesom damp til blandt de effektive og miljøvenlige ukrudts bekæmpelsesmetoder. Ved større arealer findes der udstyr som består af en opvarmningsenhed, der ved afbrænding af dieselolie opvarmer vandet. Denne enhed er opbygget som en kasse, der kan transporteres på eksempelvis en trailer. Derudover skal der medbringes tanke med vand, der løbende kan opvarmes.

————————————-

Faktisk har Egedal Kommune som en forsøgsordning brugt dampmetoden istedet for gasbrændere til ukrudtsbekæmpelse, og her har man konstateret, at dampmetoden er så præcis og effektiv, at kommunen kun behøver at fjerne ukrudt halvt så mange gange som med gasbrændere for at få samme resultat. Og så er bonusgevinsten, at det samtidig er mere miljøvenligt og mere sikkert at anvende dampmetoden.

Så forhåbentlig vil de danske haveejere i stigende omfang også begynde at bruge damp/kogende vand til ukrudtsbekæmpelse, så haveejerne kan få en flot have og samtidig beskytte miljøet 🙂

TILMELD "GODE TIPS 4 YOU" NYHEDSBREV
I agree to have my personal information transfered to MailChimp ( more information )
Modtag "Gode Tips 4 You" Nyhedsbrev ca. 1 gang om måneden, hvor du får en oversigt over nye artikler på Gode Tips 4 You. Der kommer ca. 15-20 nye artikler hver måned med spændende og brugbare tips, som kan gøre din hverdag lettere.
VI HADER SPAM. Din email vil selvfølgelig aldrig blive delt eller solgt til 3. part.
Submit your review
1
2
3
4
5
Submit
     
Cancel

Create your own review

Gode Tips 4 You
Average rating:  
 0 reviews