Vinduespudsning Hvordan ? Her Er Nogen Gode Tips

 

Mange af os hader vinduespudsning, og de fleste kender til at udsætte og udsætte, indtil du dårligt kan se ud af vinduet om solen skinner eller ej. Virker det helt uoverskueligt, så kan du vælge at få en vinduespudser til at klare opgaven, men griber du opgaven rigtigt an, så kan du sagtens selv klare vinduespudsningen, og gør du det rigtigt, tager det ikke lang tid, når du først er kommet i gang.

 

Her er nogen gode tips, der kan gøre vinduespudsningen meget nemmere for dig:

 

Vinduespudsning hvordan ? – Udstyret skal være i orden

Det rigtige udstyr er halvdelen af arbejdet, for at opnå en tilfredsstillende vinduespudsning. Det nytter ikke at anvende den gamle skraber ude fra badeværelset, da gamle kalkrester, og nedslidt gummi vil trække striber på vinduet. Køb istedet en god skraber, der kan fås til ca. 100 kr. i supermarkedet, eller i det lokale byggemarked. Det skal være en skraber, hvor gummiet kan udskiftes, og anskaf en god svamp, eller børste til at vaske vinduet med.

Her er en kort liste med de ting du skal bruge til vinduespudsning:

  • En tilpas stor spand.
  • En god skraber med blødt gummi.
  • En børste eller svamp.
  • Sæbe/opvaskemiddel.
  • Salmiakspiritus.
  • Viskestykke.

 

Vinduespudsning hvordan ? – Solskin er dejligt, men ikke til vinduespudsning

Vejret spiller en væsentlig rolle, når dine vinduer skal pudses. Er vejret varmt og solen står højt på himlen, så fordamper vandet hurtigt, og du risikerer derfor at få striber, med mindre du er meget hurtig med skraberen. Så pudser du vinduer i sommerhalvåret, anbefales det, at du pudser dine vinduer, når det er overskyet eller køligt i vejret. Hvis ikke dette er muligt, så lav vinduespudsning tidligt på dagen, eller lige inden solen går ned.

 

 

Vinduespudsning hvordan ? – Lav en god blanding sæbevand

Fundamentet for en god vinduespudsning er en god blanding sæbevand, og du kan sagtens lave en fornuftig blanding sæbevand med almindeligt opvaskemiddel. Det vigtigste er opvaskemiddel i rigelige mængder. Du kan teste om der er nok opvaskemiddel i vandet ved at stikke to fingre i vandet og glide dem mod hinanden.

Hvis blandingen føles glat og fedtet, er den perfekt. Du kan også tilsætte en halv hætte salmiakspiritus, hvis vinduet er meget fedtet, eller fyldt med tobaksrøg. Salmiakspiritus er nemlig godt til at opløse fedt og tjære. Er det frostgrader anbefales det, at du tilføjer en god portion sprinklervæske, og brug dobbelt så meget sprinklervæske som vand og sæbe tilsammen. Alternativt kan du i stedet for sprinklervæske også bruge ekstra varmt vand.

 

 

Vinduespudsning hvordan ? – Brug rigeligt med vand

Du har købt det rigtige udstyr med en dyr skraber, en god stor svamp og har lavet en god blanding sæbevand. Alle forudsætninger for en god vinduespudsning er derfor til stede, men alligevel ender du med et vindue fuld af striber. Årsagen til dette skyldes ofte, at du bruger for lidt vand, da striber opstår i det øjeblik at skraberen rører det tørre glas. Derfor er det vigtigt, at ruden er pjask våd, inden du begynder at skrabe ruden.

 

 

Vinduespudsning hvordan ? – Hvis ruden er meget beskidt

Er ruden meget beskidt, så vask den godt igennem, og træk det værste vand af med skraberen. Derefter kan du vaske ruden igen, før du tager den grundige omgang med skraberen.

 

 

Vinduespudsning hvordan ? – Hav den rigtige teknik

Når du skal skrabe vandet fra vinduet, så er tricket at gøre det hurtigt, og ikke køre det samme sted mere end en gang. Start altid med at skrabe langs den øverste liste. På den måde sikrer du, at vandet ikke drypper fra listen, og ned på glasset. Til sidst tørrer du det resterende vand af i vinduet med et viskestykke eller vaskeskind. Forsøg så vidt det er muligt at pudse ruden af en omgang, og undgå samtidig at køre skraberen over det tørre glas, da det som nævnt giver striber.

 

 

Vinduespudsning hvordan ? Brug aldrig nye klude

Nye klude og viskestykker er ofte fyldt med fnuller. Anvend derfor altid klude og viskestykker til vinduespudsning, der har været vasket eller kogt et par gange. Derved sikrer du, at dine vinduer ikke er fyldt med fnug, når du er færdig med at tørre af.

 

 

Vinduespudsning hvordan ? Aftørringen er også en vigtig del af vinduespudsningen

Når du har vasket ruden godt ind, og har fået skrabet vandet af vinduet, så er det vigtig, at du også får tørret af i kanterne på vinduet. Sæben har tendens til at lægge sig langs kanten, og får du ikke tørret de sidste sæberester væk, vil det tydeligt kunne ses på det endelige resultat.

 

 

Vinduespudsning hvordan ? Husk også vinduespudsning indvendigt

Det virker måske indlysende, men langt størstedelen af os får ikke pudset vinduerne ofte nok indvendigt. Dette kan skyldes, at indvendigt snavs ikke er lige så tydeligt som det udvendige. Madlavning, tobaksrygning og støv er med til at danne et tyndt fedtlag på indersiden af vinduet, og det kan være svært at se, før glassene er rene på ydersiden. Derfor anbefales det, at du pudser dine vinduer indvendigt ca. hver anden gang.

 

 

Vinduespudsning hvordan ? – Vinduespudsning hvor ofte

Ved at vaske og pudse vinduer ofte får skidt og partikler ikke får lov at ophobe sig på glasset, og vinduerne bliver nemmere at rengøre. Typisk vil det være tilstrækkeligt at vaske vinduerne 3-4 gange årligt. Hvis der eksempelvis er meget salt, eller partikler fra udstødningsgas i luften, kan det være nødvendigt at vaske hyppigere.

 

 

Vinduespudsning hvordan ? – Hurtig vinduespudsning

Hvis du har brug for hurtig vinduespudsning, og ikke har tid til at gøre det på den “rigtige” måde, så brug en mikrofiberklud. Vrid den hårdt op i sæbevand, og tør vinduet over. Der kommer ingen striber, og du kan relativt let få pudset skidtet af.

 

TILMELD "GODE TIPS 4 YOU" NYHEDSBREV
I agree to have my personal information transfered to MailChimp ( more information )
Modtag "Gode Tips 4 You" Nyhedsbrev ca. 1 gang om måneden, hvor du får en oversigt over nye artikler på Gode Tips 4 You. Der kommer ca. 15-20 nye artikler hver måned med spændende og brugbare tips, som kan gøre din hverdag lettere.
VI HADER SPAM. Din email vil selvfølgelig aldrig blive delt eller solgt til 3. part.
Submit your review
1
2
3
4
5
Submit
     
Cancel

Create your own review

Gode Tips 4 You
Average rating:  
 0 reviews